Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, underklanan […], subklanen […], og subsubklanen […]. Han er muslim og kommer fra byen [bynavn] i Galgaduud-regionen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, som ønskede, at han skulle være selvmordsbomber. Han har til støtte herfor oplyst, at han i [slutningen af] 2011 blev opsøgt af al-Shabaab-repræsentanter. Klageren blev taget til fange sammen med unge mænd fra byen for at få dem til at melde sig til at kæmpe for al-Shabaab. Klageren nægtede og blev hver aften udsat for fysisk pression. Det lykkedes klageren at flygte, mens der var kampe i området og derfor mindre vagtbemanding ved fængslet. Udlændingestyrelsen meddelte [dato i slutningen] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. I Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [dato i slutningen af] 2013 er det anført, at Udlændingestyrelsen ikke har kunnet afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, selv om klagerens forklaring på en række punkter var påfaldende. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, og nævnet finder, at forklaringen i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Der henvises til, at klageren på centrale punkter har forklaret divergerende om konflikten med al-Shabaab. Nævnet lægger vægt på, at klageren under identitetsafhøringen den [dato i foreåret] 2013 har forklaret til politiet, at han under sin flugt fra al-Shabaab var blevet skudt ved højre hofte. Klageren har under asylsamtalen den [dato i efteråret] 2013 ikke forklaret herom, og han har under samtalen den [dato i efteråret] 2017 med Udlændingestyrelsen heller ikke forklaret, at han blev skudt i forbindelse med flugten. Klageren har overfor nævnet forklaret, at han ikke blev ramt af skud. Der lægges endvidere vægt på, at klageren under asylsamtalen forklarede, at han, efter at han var flygtet fra al-Shabaab, gemte sig hos sin onkel, mens han under samtalen den [dato i efteråret] 2017 med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han gemte sig hos nogle bekendte i nærheden af sin onkel, og at han senere gemte sig hos sin mor blandt hendes geder. Under nævnsmødet har klageren forklaret, at han gemte sig hos sin onkel. Der henvises også til, at klageren under asylsamtalen først har forklaret, at han sammen med andre fanger i al-Shabaabs fængsel blev ført udenfor, og at han derefter flygtede. Senere under samtalen og under nævnsmødet har klageren forklaret, at han sammen med andre fanger smadrede en meget gammel dør, og at de derefter flygtede. Klageren har i øvrigt under asylsamtalen forklaret, at han blev opsøgt af to mænd fra al-Shabaab, mens han var i stedfarens butik. Han har under samtalen den [dato i efteråret] 2017 derimod oplyst, at han blev opsøgt af otte personer fra al-Shabaab, og klageren har under nævnsmødet udbyggende forklaret, at han også flere gange er blevet opsøgt af andre unge fra al-Shabaab, mens han opholdt sig i butikken. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren er fremkommet med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser, og nævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der er herved endvidere henset til, at klageren ikke kan anses for at være profileret i forhold til al-Shabaab, og at en tilbagesendelse af klageren til Somalia ikke kan anses for at udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, uanset at al-Shabaab efter de foreliggende baggrundsoplysninger har kontrollen med klagerens hjemområde. Nævnet finder således, at ophold for klageren i et al-Shabaab-kontrolleret område efter de foreliggende baggrundsoplysninger om generelle forhold for uprofilerede personer uden individuel konflikt med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til at opnå asyl. Det er indgået i nævnet vurdering, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til målrettede angreb mod profilerede personer, og at denne ændring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark fra den [dato i slutningen af] 2013. Han har siden den [dato i efteråret] 2017 haft fast arbejde hos firmaet [firmanavn]. Han har i øvrigt ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og han har ikke påbegyndt en uddannelse. Han har ikke bestået en prøve i dansk. Han er i [slutningen af] 2018 blevet muslimsk gift med en somalisk kvinde, der har opholdstilladelse i Danmark. Klageren har i øvrigt ikke familie i Danmark. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende at inddrage hans opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder ikke, at de foreliggende oplysninger om klagerens helbred kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/43/DH
