Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Jubbada, Hoose-provinsen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Baraawa, underklanen […] og subklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han via sin farmor har hørt, at al-Shabaab skulle have sagt, at de ville rekruttere alle unge mænd i Jamaame. Han er aldrig selv blevet opsøgt af al-Shabaab. Klagerens farmor har fortalt klageren, at hans far blev taget af al-Shabaab for mange år siden. Klagerens mor, storebror og lillebror har siden været forsvundet. Klageren er derfor vokset op hos sin farmor. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse på grund af de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Det fremgår af Udlændingestyrelsens resolutionsark, at Udlændingestyrelsen ikke kunne lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Udlændingestyrelsen inddrog den [i slutningen af] 2017 klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, jf. § 26. Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når klageren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)), punkt 2.5.2, fremgår blandt andet følgende: ”I lyset af at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, foreslås det, at det præciseres i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at der ved en afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller 3. På den måde tydeliggøres det, at der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for disse flygtninges vedkommende administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus. Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, er derimod ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. 188 af 26. marts 2010), jf. punkt 7.3, uanset at Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis. For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering af, om der på inddragelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK’s artikel 3. I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene – trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.” Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om det oprindelige asylmotiv om konflikten med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren angiveligt udrejste af Somalia som 13-årig, og at han efter sin egen forklaring på det tidspunkt aldrig havde været opsøgt af Al-Shabaab, ligesom han ikke selv havde haft udeståender med al-Shabaab. Klagerens forklaring om al-Shabaabs interesse i ham og hans far fremstår helt udetaljeret, og det beror alene på hans egne formodninger, at hans far på et tidspunkt skulle havde haft en konflikt med al-Shabaab. Klageren har i den forbindelse oplyst, at han aldrig har mødt sin far, og at han ikke kender til sin fars forhold, men at hans farmor har oplyst, at al-Shabaab tog hans far. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at hverken han eller hans far har eller har haft en konflikt med al-Shabaab eller på anden måde har været eller er profileret over for al-Shabaab. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Jamaame er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Jamaame er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby er under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren, der er 23 år, har haft lovligt ophold i Danmark i 3 1/2 år. Klageren har bestået prøve i dansk 2 og er i gang med at uddanne sig via VUC. I Danmark har han haft fast deltidsbeskæftigelse i ca. 1 år. De sidste fire måneder har han ikke modtaget SU. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark udover en kusines datter, som han bor hos, men som han efter sin forklaring ikke ser meget til og ikke er afhængig af, ligesom hun heller ikke er afhængig af ham. Klageren har svaret afglidende og upræcist på alle spørgsmål om sin familie i Somalia. Han har således under nævnsmødet først forklaret, at han ikke har søskende, hvorefter han blev foreholdt, at han tidligere over for Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ikke vidste, hvor hans mor og søskende var. Foreholdet gav ikke klageren anledning til at uddybe sin besvarelse. Han har heller ikke kunne redegøre nærmere sin familie, herunder for sin fars forhold eller for sin kusines datters forhold, og han har på alle spørgsmål henvist til, at han ikke kender svaret og enten ikke har spurgt eller ikke har fået svar, hvilket forekommer mindre sandsynligt i et klan- og familiebaseret samfund som det somaliske. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/41/FAM
