Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han ikke vil kunne etablere sig, og at han ikke vil have noget netværk. Han frygter de somaliske myndigheder, der er baseret på klaner. Han frygter også civilbefolkningen. Han frygter endvidere at blive tvangshvervet til al-Shabaab eller en lignende gruppering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han ikke har været i Somalia siden han som seksårig forlod landet uden sine forældre. Han mener udrejsen skyldtes urolighederne i landet. Han ved ikke, hvad der er sket med hans familie. Ansøgeren mener, at hans far havde fortalt, at familien boede i Mogadishu. Den familie, han flygtede sammen med, solgte ham til en sudanesisk familie, og han blev hos denne familie til han var omkring 20 år. Herefter udrejste han til Libanon, hvor han opholdt sig illegalt i fem år. Herefter rejste han til Grækenland. Da ansøgeren ankom med båd, blev de beskudt at kystvagten, og ansøgeren blev såret. Ansøgeren har som følge heraf stadig problemer blandt andet med en fod. I [vinteren] 2015 opnåede ansøgeren opholdstilladelse i Grækenland, men [i slutningen af efteråret] 2015 besluttede ansøgeren at forlade landet efter at være blevet overfaldet. Ansøgeren taler ikke længere somali. Ansøgeren kan huske sine forældres navne, og Røde Kors har forgæves søgt efter ansøgerens forældre. Ansøgeren har ikke kendskab til nogen form for familie i Somalia. Flygtningenævnet kan i al væsentlighed lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der er tale om socioøkonomiske forhold, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har ikke oplevet personlige konflikter i Somalia. De generelle forhold er i det sydlige og centrale Somalia forbedret, således at enhver ikke længere, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb, omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Ansøgeren er en yngre mand uden væsentlige helbredsmæssige problemer. Uanset, at ansøgeren ikke umiddelbart har noget netværk i Somalia og uanset at ansøgeren ikke taler somali finder Flygtningenævnet, at ansøgeren vil kunne etablere en efter somaliske forhold rimelig tilværelse i for eksempel Mogadishu. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han vil være i risiko for tvangshvervning af al-Shabaab eller andre grupperinger. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/37/LINB
