Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. ”Klageren tilhører hovedklanen Asharaf, subklanen Hassan og familieklanen [...]. Han er sunnimuslim og fra Bardhere, Bay-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af personer tilhørende Bardheres dominerende klan Marehan som led i en blodhævn. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han flere gange var forsøgt at blive hvervet af al-Shabaab til at transportere våben på den æselvogn, hvor han arbejdede som assistent. [I slutningen af] 2011 nægtede klageren endnu engang at samarbejde med al-Shabaab. Klageren blev anklaget for at være vantro og blev tilbageholdt. Det lykkedes klageren at flygte fra sin celle [i slutningen af] 2011, da fængslet blev angrebet af for klageren ukendte personer. Klageren søgte tilflugt hos en ven, som kontaktede klagerens mor. Moderen gjorde klageren opmærksom på, at hans psykisk syge bror havde slået en person fra den dominerende klan Marehan ihjel, mens klageren havde siddet i fængsel. Broderen var efterfølgende blevet overgivet til al-Shabaab, og klagerens mor frygtede, at klageren ville blive opsøgt og slået ihjel som led i en blodhævn. Klageren flygtede videre til en ven af familien, hvorfra han fik hjælp til at flygte til Kenya. Klageren blev [i foråret] 2014 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår ikke udtrykkeligt af afgørelsen, at man ikke kunne lægge klagerens forklaring om hans individuelle asylmotiv til grund. Det fremgår imidlertid af en intern indstilling, at Udlændingestyrelsen heller ikke da kunne lægge klagerens forklaring til grund, men at han blev meddelt opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hans individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet henviser herved til det, der anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [slutningen af] 2017. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle forhold ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Herefter, og da det af baggrundsoplysningerne vedrørende de generelle forhold i Bardere, Somalia, fremgår, at forholdene er forbedret siden klagerens udrejse, og at forbedringen – uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige - ikke er af helt midlertidig karakter, finder Flygtningenævnet heller ikke, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i og har boet i Somalia frem til sin udrejse som ca. 20-årig i 2011, og han har siden [slutningen af] 2013 opholdt sig i Danmark. Han taler somalisk. Klageren har bestået Prøve i Dansk 2 og oplyste i [efteråret] 2017, at går på VUC, hvor han er under uddannelse som maler. Han er – bortset fra mavesår - sund og rask og har ingen familie her i landet. Klageren har oplyst, at han ikke ved, hvor hans mor og bror befinder sig. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [slutningen af] 2017.” Soma/2019/28/FAM
