Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. ”Klageren tilhører hovedklanen Sheekhal, subklanen Looboge, familieklanen […] og er sunnimuslim fra Halgan, Hiiraan, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive slået ihjel, idet han er efterstræbt af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [foråret] 2013 modtag en SMS af al-Shabaab, som opfordrede klageren til at rette henvendelse til det nærmeste al-Shabaab kvarter og melde sig til militsen. Klageren reagerede ikke på beskeden. Klageren modtog efterfølgende på ny en SMS, hvor han blev advaret om, at dette var hans sidste chance for at melde sig til militsen. Kort tid efter blev klagerens bopæl angrebet af seks mænd. Under angrebet blev klagerens bror og dennes ægtefælle slået ihjel, hvorfor klagerens ægtefælle advarede ham om at vende hjem. Klageren gik herefter i skjul hos en ven, før han flygtede ud af landet. Klageren blev [i starten af] 2014 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår ikke udtrykkeligt af afgørelsen, at man ikke kunne lægge klagerens forklaring om hans individuelle asylmotiv til grund. Det fremgår imidlertid af en intern indstilling, at Udlændingestyrelsen heller ikke da kunne lægge klagerens forklaring til grund, men at han skulle meddeles opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om hans individuelle asylmotiv til grund. Flygtningenævnet henviser herved til det, der anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [vinteren] 2017. Flygtningenævnet henviser endvidere til, at det virker påfaldende, at ansøgeren præcist kan redegøre for datoerne for, hvornår han angiveligt skulle have modtaget trusler pr. sms fra al-Shabaab, mens han for Flygtningenævnet end ikke har kunnet angive årstallet for, hvornår han igen fik kontakt sin ægtefælle. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle forhold ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Herefter, og da det af baggrundsoplysningerne vedrørende de generelle forhold i Halgan-distriktet, Somalia, fremgår, at forholdene er forbedret siden klagerens udrejse, og at forbedringen – uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige - ikke er af helt midlertidig karakter, finder Flygtningenævnet heller ikke, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i og har boet i Somalia frem til sin udrejse som ca. 23-årig i 2013, og han har siden [efteråret] 2013 opholdt sig i Danmark. Han taler somalisk og kan læse og skrive somalisk. Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 2, og har efter et forudgående praktikophold haft fast ansættelse på fuld tid siden [foråret] 2017 på en fabrik. Han er – bortset fra problemer med et knæ - sund og rask og har ingen familie her i landet. Ansøgeren har efter det oplyste ingen familie i Somalia, og hans ægtefælle, som han har besøgt to gange under sit ophold i Danmark, har ophold i Etiopien. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen, da sagen er tilstrækkeligt belyst. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren] 2017.” Soma/2017/27/FAM
