Nævnet omgjorde i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er sunni-muslim og født i Mogadishu, Somalia. Da klageren var omkring et år gammel, flyttede han til Kismayo, hvor han opholdt sig, til han var omkring seks år gammel, hvorefter klageren flyttede til [en mindre by] i Sool-Regionen. I 2010 flyttede klageren til Gaalkacyo, Mudug, hvor han boede i omkring et år. Dernæst rejste klageren til Mogadishu, hvor han opholdt sig i omkring en måned, inden han udrejste af Somalia. Han tilhører hovedklanen Daarood, subklanen Harti og familieklanen […]. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at personer fra [en bestemt klan] vil slå ham ihjel, som følge af den klankonflikt klagerens familie har været involveret i siden 2009. Klageren har videre henvist til, at han frygter, at al-Shabaab vil tvinge ham til at blive medlem eller slå ham ihjel. Endelig har klageren henvist til den generelle sikkerhedssituation i Somalia. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at al-Shabaab slog klagerens bror ihjel omkring 2009/2010. Klageren formoder, at hans bror blev slået ihjel, fordi han nægtede at deltage i jihad for al-Shabaab. Klageren fik i 2011 at vide, at al-Shabaab havde fået kendskab til, at hans far var taget til Gaalkacyo for at hente klageren til Kismayo. Klageren fik derfor at vide, at såfremt han tog til Kismayo, ville han risikere, at al-Shabaab ville have klageren til at tilslutte sig dem eller slå ham ihjel, såfremt han nægtede at tilslutte sig dem. Klageren har videre oplyst, at han flyttede til landsbyen […] i Sool-regionen, da han var 6-7 år gammel. Han flygtede fra landsbyen i 2009, fordi hans familie fik konflikter med en familie fra […]-klanen i området. Klagerens fætter, [A], blev slået ihjel i kampe mellem de lokale klaner i 2009. Omkring en måned herefter slog klagerens grandonkel, [B] to af den anden klans medlemmer ihjel. Senere i 2009 angreb […]-klanens medlemmer klagerens families bopæl og skød mod klageren, som flygtede. Omkring halvanden til to måneder senere så klageren to personer, der gemte sig på klagerens vej hjem fra arbejde. Personerne fulgte efter ham og skød efter ham. De stoppede med at skyde, da klageren var i et beboelsesområde. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Endvidere lagde Udlændingestyrelsen klagerens forklaring om hans konflikter til grund, idet han havde forklaret troværdigt herom. Det kan efter klagerens forklaring lægges til grund, at han ikke er særligt profileret hverken i forhold til al-Shabaab eller den klankonflikt, som begrundede hans udrejse fra Somalia. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om situationen i Somalia, at bl.a. Kismayo, hvor ansøgeren har boet som barn, er kontrolleret af AMISOM/SNAF, og det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Kismayo er af en sådan karakter, at – om end situationen fortsat er alvorlig – vil en person ikke blot ved sin tilstedeværelse risikere at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Henset til blandt andet den geografiske afstand mellem Kismayo og [den mindre by] i Sool-regionen, hvor klankonflikten pågår, sammenholdt med at klageren ikke er særligt profileret i forhold til konflikten, er der ikke grundlag for at antage, at klageren vil være i risiko for overgreb som følge af klankonflikten, såfremt han tager ophold i bl.a. Kismayo. Flygtningenævnet finder derfor, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i Somalia frem til sin udrejse som cirka 20-årig i 2011 og har siden [foråret] 2012 opholdt sig i Danmark. Klageren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Klageren har haft fuld beskæftigelse i Danmark i en periode på omkring 2 år og 8 måneder kun afbrudt af uddannelse. Herunder har han siden [sommeren] 2017 drevet egen virksomhed. Han har færdiggjort 9. klasse og bestået prøve i Dansk 2. Efter en samlet vurdering heraf, hvorunder nævnet navnlig lægger vægt på vægten af hans ophold og hans gode integration i det danske samfund, finder nævnet, at en manglende forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særlig belastende, og at betingelserne for at nægte at forlænge opholdstilladelsen derfor ikke er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/26/EMU
