Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen […], underklanen […] og subklanen […]. Han er sunnimuslim og fra landsbyen […], byen Marka, regionen Shabellaha Hoose, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har nægtet at tilslutte sig dem. Han har til støtte herfor oplyst, at han havde en butik i landsbyen, […], hvor han boede sammen med sin familie. [Ultimo] 2015 henvendte al-Shabaab sig til ham i hans butik og sagde, at han og hans bror skulle møde op i landsbyen Jilib Marka og kæmpe mod de vantro. Al-Shabaab opsøgte ansøgeren tre gange i butikken i løbet af en uge. Ansøgeren oplyste hver gang, at han og hans bror ville møde op i byen, men det gjorde de ikke. Den tredje gang tog de ansøgeren og hans bror med til Jilil Marka, hvor de blev tilbageholdt i halvanden måned i et rum med en tredje person ved navn [A]. De kom kun ud af rummet, når de skulle på toilettet eller tale med lederen af al-Shabaab. De fik mad to gange om dagen og blev slået med en genstand af gummi. Ansøgeren sagde tre gange til lederen, at han ikke ville tilslutte sig al-Shabaab. Efter en måned og en uge fik ansøgeren en kniv for halsen efter at have sagt nej. Han besluttede derfor at sige ja til at samarbejde med al-Shabaab. Efter endnu en uge i fangeskab blev ansøgeren og hans bror adskilt, og han har ikke hørt fra eller set sin bror siden. Ansøgeren og [A] blev ført til en al-Shabaab træningslejr i byen [by 1], hvor han deltog i et træningskursus i en uge. Han fik en overordnet introduktion til islam, og al-Shabaab fortalte om midlerne til at bekrige de vantro. De lærte teoretisk at bruge kniv og at halshugge. Ansøgeren blev bevogtet de første tre dage, men derefter var der ingen bevogtning, og en nat klokken et flygtede ansøgeren og [A] fra lejren. De kunne frit gå fra lejren og gik tre og en halv time til byen [by 2], hvor de opsøgte ansøgerens fars ven, [B], og opholdt sig hos ham i en uge. [B] samlede penge ind hos ansøgerens klan og sendte ansøgeren med en grøntsagsbil til byen Beledweyne. Turen tog tre til fire dage. Ansøgeren udrejste illegalt af Somalia [primo] 2016 til Etiopien uden pas. Mens ansøgeren var i Somalia og Sudan fik han at vide, at al-Shabaab ledte efter ham, og han har efter indrejsen i Danmark fået at vide, at al-Shabaab stadig leder efter ham. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle sikkerhedsmæssige forhold i Somalia, herunder at al-Shabaab dræber dem, som er flygtet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en udetaljeret forklaring om sit asylmotiv, hvorved forklaringen ikke fremstår selvoplevet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på flere punkter fremstår usandsynlig og utroværdig, herunder ansøgerens forklaring om, at han i en uge modtog teoretisk undervisning i at bruge kniv og halshugge. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring om undervisningen er udetaljeret og ikke fremstår selvoplevet. Endvidere har ansøgeren forklaret divergerende om undervisningen. Endvidere finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, hvordan han flygtede fra al-Shabaab forekommer mindre sandsynlig, særligt henset til at han igennem længere tid havde været tilbageholdt og udsat for overgreb, indtil han accepterede al-Shabaabs krav, og at han kort tid efter sin accept ikke længere var overvåget og uhindret kunne forlade al-Shabaabs base. Derudover finder Flygtningenævnet, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren ikke forsøgte at flygte med sin familie, selvom han flere gange blev opsøgt af al-Shabaab med henblik på rekruttering og kendte konsekvenserne ved ikke at efterkomme al-Shabaabs ønske. Ansøgerens forklaring om, hvordan han er forsøgt rekrutteret, stemmer i øvrigt ikke overens med de foreliggende baggrundsoplysninger om rekruttering til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret eller efterstræbt af al-Shabaab. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i regionen Lower Shabelle kan efter de seneste baggrundsoplysninger ikke føre til en ændret vurdering, idet der ikke er grundlag for at antage, at situationen er således, at enhver ved tilbagevenden dertil kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse. Ved vurderingen af denne sag har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på det forhold, at ansøgeren har boet i Marka frem til 2016 og må anses som uprofileret. Endvidere må det lægges til grund, at ansøgeren har familie i sit hjemområde, der vil kunne bekræfte ansøgerens identitet. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/25/DH
