Nævnet hjemviste i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra Baraawe, Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Ashraf, underklanen […], subklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved sin indrejse i Danmark henviste klageren som asylmotiv til, at han frygtede at blive dræbt, fordi han havde konflikter med de yemenitiske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han er født i Somalia, men da han var fem år gammel, flyttede han med sin familie til Yemen. Klageren familie flyttede til Yemen, fordi klagerens far var blevet skudt under borgerkrigen, hvorfor han var blevet handicappet. Klageren havde ikke opholdstilladelse i Yemen. Klageren havde ikke været i Somalia, siden han var fem år. Klageren henviste endvidere som asylmotiv til, at han frygtede at vende tilbage til Somalia, fordi landet er fyldt med problemer. Til støtte herfor oplyste klageren, at han ikke kendte nogen i Somalia, og at han flyttede fra Somalia, da han var barn. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Under inddragelsessagen har klageren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter de personer, der sårede hans far. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han kommer fra en lille by i Somalia, og at han ikke kender nogen i landet. De personer, der sårede hans far, bor stadig i byen. De vil ikke lade klageren være i fred, fordi at de vil tænke, at klageren er kommet for at få hævn for sin far. Efter de nu foreliggende oplysninger om klagerens familiemæssige forhold, finder Flygtningenævnet i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens anmodning herom, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling.” Soma/2019/24/HHU
