Nævnet omgjorde i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er muslim fra Mogadishu, Somalia. Han tilhører [B-klanen]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt som følge af sin fars og farbrødres konflikt. Klageren har videre henvist til, at han ikke kender landet og ikke kender nogen personer i Somalia. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han udrejste af Somalia som 5-årig, hvorfor han heller ikke kender til de nærmere omstændigheder omkring faren og farbrødrenes konflikt. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret 2013] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I efteråret] 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv samtidig med, at klageren reelt ikke har kunnet redegøre for, hvad der var baggrunden for, at hans farbrødre blev slået ihjel, og hans øvrige familie både i Somalia og i Yemen var efterstræbt af ukendte personer, der ville dræbe dem. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at forholdene i Mogadishu er forbedrede i forhold til 2013, hvor klageren blev meddelt midlertidig opholdstilladelse i Danmark. Ifølge baggrundsoplysninger fra november 2018 er Mogadishu under AMISOM/SNA-kontrol. Flygtningenævnet finder derfor ikke at kunne lægge til grund, at klageren som følge af sin blotte tilstedeværelse i Mogadishu risikerer at blive udsat for overgreb i strid med artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på, at situationen i Mogadishu uanset forbedringerne fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig, men Flygtningenævnet lægger til grund, at forbedringerne i Mogadishu ikke er af helt midlertidig karakter, idet AMISOM reelt har kontrolleret Mogadishu siden 2013. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han af de nævnte grunde ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid efter en afvejning af de samlede oplysninger om klagerens forhold, at det må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse navnlig på grund af de hensyn, som er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnets flertal har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har forladt Somalia, da han var fem år, og at han ikke har nogen familiemæssig eller anden tilknytning til Mogadishu eller noget andet sted i Somalia, ligesom han ikke har noget netværk i Somalia, hvorimod han i Danmark har tæt kontakt til sin faster, dennes ægtefælle, tre fætre og kusine. Flertallet finder, at klageren har en begrænset tilknytning til Danmark, men vurderer, at hans psykiske problemer har været en medvirkende årsag til, at klageren i de cirka seks et halvt år, han har opholdt sig i Danmark, har haft svært ved at skabe en stabil kontakt til det danske arbejdsmarked og lære dansk, uanset at han efter de foreliggende oplysninger har kompetencer inden for it. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [en dato i efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/20/ATN
