Nævnet omgjorde i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er sunni-muslim fra Baardheere i Gedo-regionen, Somalia. Han tilhører hovedklanen [A], subklanen [B], underklanen [C] og familieklanen [D]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi de mistænker ham for at være spion. Klageren har videre henvist til, at hans klan er undertrykt af større klaner i hans hjemområde. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han en dag i sommeren 2014 efter fredagsbønnen blev tilbageholdt af al-Shabaab, idet de ønskede, at han skulle tilslutte sig dem. Klageren fik besked på at komme til al-Shabaabs hovedkvarter om mandagen for at melde sig. Klageren mødte ikke op om mandagen, hvilket førte til, at tre mænd fra al-Shabaab opsøgte ham en uge senere, mens klageren var i færd med at undervise nogle elever. Al-Shabaab spurgte, hvorfor klageren og hans ven [I] ikke havde meldt sig, og hvorfor de ikke havde kønsopdelt undervisning. Al-Shabaab spurgte videre, om klageren og [I] havde oplyst administrationen om, at de underviste børn i det pågældende lokale, hvilket de ikke havde, hvorpå al-Shabaab forlod stedet. Efter dagens undervisning gik klageren over i butikken over for undervisningslokalet, hvorfra han fra vinduet kunne se, at al-Shabaab var vendt tilbage, og at de havde bundet [I], og han så dem tage [I] med. Al-Shabaab havde også taget alle eleverne og skoleudstyret med sig. Klageren løb hjem til sin familie og fortalte, hvad der var sket, hvorpå hans mor rådede ham til at flygte og gav ham 200 US dollars. Klageren tog til Balad Hawe samme dag, hvor han overnattede én nat. Herfra talte han med sin mor, der ringede og fortalte, at al-Shabaab havde opsøgt bopælen flere gange for at lede efter klageren. Hun fortalte videre, at al-Shabaab havde slået [I] ihjel, og at de mistænkte klageren for at være spion for regeringen. Klageren udrejste herpå af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I efteråret] 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at klageren, der er udrejst af Somalia i [sommeren] 2014, nu længere kan antages at være profileret i forhold til al-Shabaab, der som led i en generel hvervning af unge mænd tillige forsøgte at hverve klageren. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at der er forløbet fire et halvt år siden udrejsen. Det forhold, at klagerens mor og søster er blevet dræbt af al-Shabaab efter klagerens udrejse findes ikke at ændre herved. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge til grund, at klageren vil være særligt profileret, fordi han ved en tilbagevenden til Baardhere vil fremstå som en udlænding eller en person med vestlig baggrund. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klagerens tilhørsforhold til en mindretalsklan i sig selv indebærer, at han vil være i en særlig risiko ved tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har en konkret og aktuel konflikt med andre klaner. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014 har udtalt, at hans far og bror blev slået ihjel af nogen fra [X-klanen], der ville overtage deres jord, men at klageren ikke har haft nogen konflikter med [X-klanen] siden, og at [X-klanen] ikke var grunden til, at klageren flygtede. Det forhold, at klageren ønsker at få jorden tilbage, findes ikke at ændre herved, idet der ikke eksisterer en aktuel konflikt. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at forholdene i byen Baardhere er forbedrede i forhold til 2014, hvor klageren forlod Somalia. Ifølge baggrundsoplysninger fra november 2018 er byen Baardhere under AMISOM/SNA-kontrol, hvorimod nærområdet omkring Baardhere er under blandet kontrol eller al-Shabaab-kontrol. Flygtningenævnet finder derfor ikke at kunne lægge til grund, at klageren som følge af sin blotte tilstedeværelse i byen Baardhere risikerer at blive udsat for overgreb i strid med artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på, at situationen i Baardhere uanset forbedringerne fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig, men Flygtningenævnet lægger til grund, at forbedringerne i Baardhere ikke er af helt midlertidig karakter, idet AMISOM reelt har kontrolleret Baardhere siden juli 2015. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han af de nævnte grunde ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid efter en afvejning af de samlede oplysninger om klagerens forhold, at det må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse navnlig på grund af de hensyn, som er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at klageren nu er samlevende med en dansk statsborger af somalisk oprindelse, som han har indgået islamisk ægteskab med, at han under hele sit ophold i Danmark har forsøgt at integrere sig i det danske samfund ved at deltage i danskundervisning, ved at studere mechanical engineering og ved at have studeret til bygningskonstruktør, ligesom han sideløbende hermed har haft arbejde og nu har et tidsbegrænset fuldtidsjob hos et firma, der producerer overdækning til biler. Det forhold, at klageren har måttet opgive at færdiggøre uddannelsen til bygningskonstruktør, findes ikke at ændre herved, idet klageren har forklaret, at det skyldtes psykiske problemer i kølvandet på inddragelsen af hans opholdstilladelse. Klageren ønsker at genoptage studiet, når han får mulighed for det. Flertallet finder endvidere, at klageren også på anden måde har søgt at integrere sig i det danske samfund blandt andet ved at spille klubfodbold. Samtidig er klagerens forhold til Somalia efter de foreliggende oplysninger meget sporadisk. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 3. november 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2019/19/ATN
