Nævnet hjemviste i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er fra Hawiye-klanen, sunni muslim og fra [A] i Galgaduud-provinsen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt, idet han er efterstræbt af al-Shabaab, samt familiemedlemmerne til to personer, som klageren påkørte i et færdselsuheld. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i foråret] 2009 blev opsøgt af al-Shabaab, som krævede at han tilsluttede sig al-Shabaab. Klageren nægtede. Da han to dage senere kørte gennem landsbyen [B] blev han beskudt af al-Shabaab. Klageren blev såret under skudepisoden og han mistede kontrollen over bilen og påkørte et lokalt samlingssted, hvorved han ramte to personer. Den ene person afgik ved døden, som følge af ulykken, mens den anden mistede førligheden. Klageren lovede at betale blodpenge til ofrenes familier. Efter ulykken tog klageren til Kenya, hvor han modtog behandling for sit skudsår. [I foråret] 2012 vendte klageren tilbage til Somalia. Kort tid efter blev han opsøgt af familierne til ofrene for trafikulykken, som krævede et større beløb i blodpenge. Klagerne valgte at udrejse fra Somalia på grund af dette krav. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens advokat for nævnet har nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Advokaten har om baggrunden for påstanden oplyst, at klageren nu har en datter, der er født [i slutningen af] 2018, og at han hurtigst muligt vil indgive selvstændig asylansøgning for datteren. Asylansøgningen vil blive begrundet i en selvstændig frygt for omskæring af datteren ved en tilbagevenden til Somalia. Det er endvidere oplyst, at klagerens ægtefælle, der er mor til datteren har påklaget Udlændingestyrelsens inddragelse af en afgørelse af familiesammenføring. Der er for nævnet fremlagt en omsorgs- og ansvarserklæring om klagerens faderskab. Erklæringen er påtegnet af Statsforvaltningen [i vinteren] 2019. Udlændingestyrelsens repræsentant har for nævnet også nedlagt påstand om hjemvisning af sagen med henvisning til ønsket om sambehandling af klagerens og datterens sag. Flygtningenævnet finder det efter en samlet vurdering rigtigst, at Udlændingestyrelsen træffer en afgørelse i relation til datterens asylansøgning, og at Udlændingestyrelsen samtidig tager stilling til, hvilken betydning en sådan har for klagerens sag. Flygtningenævnet ophæver derved Udlændingestyrelsen afgørelse af [vinteren] 2017 og hjemviser sagen til fornyet behandling sammen med datterens asylsag.” Soma/2019/18/snd
