Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er fra klanen [A] og muslim fra [B], Jubbada Hoose, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, idet han flygtede efter de havde dømt ham til døden. Der ud over frygtede han at blive dræbt af ukendte personer fra [C]-klanen, som havde en konflikt med hans bror. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [vinteren] 2011 blev tvunget til at tilslutte sig al-Shabaab. Klageren modtog herefter teoretisk undervisning i hellig krig. Han modtog ingen våbentræning og deltog ikke i nogen kamphandlinger. Efter omkring en måned opsøgte en gruppe personer fra [C]-klanen klageren ved en træningslejr, fordi klagerens bror i [vinteren] 2010 havde såret en person fra gruppen. Klagerens bror var herefter flygtet fra [B]. Repræsentanter fra al-Shabaab fik [C]-gruppen til at gå igen. [I foråret] 2011 fik klageren af al-Shabaab at vide, at regeringssoldater var på vej mod [B], og at han derfor skulle kæmpe mod dem. Dagen efter flygtede klageren, men han blev fanget af al-Shabaab og stillet for en domstol, hvor han blev dømt til døden. Under retssagen mødte [C]-gruppen op og anklagede klageren for at være spion for regeringen. Klageren var herefter fængslet i nogle dage, hvorefter der udbrød kampe i [B]. Alle fangevogterne deltog i krigen, og det lykkedes derfor klagerens morbror at befri klageren. Klageren flyttede til Kenya og opholdt sig i Nairobi i otte måneder. I denne periode blev klagerens onkel opsøgt af al-Shabaab, som ledte efter klageren. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen ikke kan lægges til grund, idet der lægges vægt på, at forklaringen på flere centrale punkter fremstår divergerende og usandsynlig og således forekommer utroværdig. Nævnet henviser til, at klageren til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2013 har forklaret, at han blev fremstillet for en dommer den samme dag, som han var flygtet fra al-Shabaab, mens han i samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 usammenhængende har forklaret, at han blev fremstillet for dommer i [foråret] 2011, efter at han var blevet pågrebet af al-Shabaab under sin flugt og herefter i [foråret] 2011 også var blevet beskyldt for at være spion og var blevet dømt til døden. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han blev fremstillet for en dommer dagen efter han var flygtet fra al-Shabaab. Klageren har endvidere forklaret divergerende om opholdet i al-Shabaabs træningslejr, idet han under samtalen [i foråret] 2013 har oplyst, at han aldrig fik våbentræning, og at han tog hjem hver nat og sov. Han har under samtalen [i sommeren] 2017 forklaret, at han modtog træning i at håndtere og skyde med våben og, at han overnattede i træningslejren. Under samtalen [i foråret] 2013 har han i øvrigt forklaret, at han var fængslet i cirka ti dage, efter at han var blevet pågrebet i forbindelse med sin flugt fra al-Shabaab, mens han under samtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at han var fængslet i to til tre dage. For nævnet har klageren oplyst, at han ikke kan huske, hvor mange dage han var fængslet. For så vidt angår forklaringen om konflikten med [C]-klanen lægger nævnet vægt på, at klageren [i efteråret] 2015 under identitetsafhøringen hos politiet ved ankomsten til Danmark har forklaret, at hans bror havde slået to personer fra [C]-klanen ihjel. Han har derimod under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2012 oplyst, at broren havde slået én person ihjel, og i samtalen [i foråret] 2013 samt under nævnsmødet har han forklaret, at broren skød en person, som blev såret, men at broren ikke havde slået nogen ihjel. Flygtningenævnet finder det i øvrigt usandsynligt, at klagerens morbror uden problemer har kunnet befri klageren fra et fængsel hos al-Shabaab, idet klagerens forklaring om, at fængslet ikke var bevogtet på grund af kamphandlinger fremstår utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb omfatter af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det bemærkes i den forbindelse, at klagerens frygt for at al-Shabaab vil betragte ham som vantro på grund af hans ophold i Europa ikke kan føre til en ændret vurdering. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse i Danmark. Nævnet har således lagt til grund, at klagerens hjemby, [B], efter det oplyste er under AMISONs kontrol, og Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse til hjembyen [B] i regionen Jubbada Hoose i Somalia ikke længere vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter en samtalet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse af opholdstilladelsen på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, vil være særligt belastende for klageren. I nævnets vurdering er det indgået, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark i knap seks år, og at han har bestået Dansk 2 på sprogskole og i øvrigt har taget niendeklasses eksamen. Han har haft en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, blandt andet som opvasker i restaurationsbranchen, og han har påbegyndt en uddannelse som SOSU-medhjælper. Klageren har ingen familie i Danmark, og han er sund og rask, idet klagerens problemer med sine øjne ikke kan føre til en anden vurdering. Betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1 pkt., jf. § 26, stk. 1, er herefter opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/16/snd
