Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Ceel Dheer i Galgaduud-regionen i Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanen Abgal og familieklanen Wa’aysle. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive behandlet uretfærdigt og få problemer, ligesom han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han inden sin flugt arbejdede i et studie, hvor han en dag blev opsøgt af fem personer. De fem personer tog ham med og fængslede ham. Kla-geren var fængslet i 1½ år, hvor han ikke blev stillet for en dommer. Han blev under fængslingen udsat for tortur. Klageren besluttede sig for at flygte sammen med 10 andre. Klageren har ende-lig oplyst, at de problemer, som han er flygtet fra fortsat er der. Al-Shabaab betragter nu klageren som storkriminel, fordi han er flygtet fra deres fængsel. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritan-nien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse hen-set til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtninge-nævnet finder ikke at kunne lægge klagerens forklaringer om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet de på centrale punkter indeholder divergenser, som ikke findes at kunne forklares med den siden de påstående hændelser hengåede tid. Han har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt al-Shabaab ved anholdelsen var inde i butikken eller ej, om hvor og hvornår han fik oplyst årsagen til sin tilbageholdelse, hvorvidt han i fængslet fik et eller to daglige måltider, hvorvidt han i fængslet kunne færdes frit eller var lukket inde i sin celle, bortset fra ved målti-derne, og om hvorvidt flugten blev opdaget og om hvorvidt der blev skudt efter de flygtende, om han har viden om, om nogen blev ramt og om hvor længe han var sammen med de andre efter de havde forladt fængslet. I overensstemmelse med de foreliggende baggrundsoplysninger lægges det til grund, at al-Shabaab har kontrollen i klagerens hjemområde, men det lægges endvidere til grund, at deres måde at operere på har ændret sig, så angreb mod civilbefolkningen alene udføres målrettet mod profilerede personer. Under hensyn til det ovenfor anførte om klagerens troværdighed sammenholdt med, at de påståede konflikter fandt sted i 2011 og 2012 finder Flygtningenævnet, at de forhold, der begrundede opholdstilladelsen, nu har ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, hvorfor betingelserne for inddragelse af opholdstilladelsen i udlændingelovens § 19 findes opfyldt. Efter en samlet vurdering af de § 26 nævnte hensyn, herunder blandt andet familiemæssige relationer og tilknytning til arbejdsmarkedet finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse vil være særligt belastende for klageren, der er en ung mand uden helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/14/JAH
