Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Qoryooley i Nedre Shabelle-regionen, Somalia. Klage-ren tilhører hovedklanen Sheekhal, underklanen Loboge og familieklanen Tolwayne. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til So-malia frygter al-Shabaab. Endvidere frygter klageren de klankampe, som foregår i hendes områ-de. Til støtte for sit asylmotiv om al-Shabaab har klageren oplyst, at al-Shabaab opsøgte hendes ægtefælle [X] i hans butik, fordi de ville have ham til at betale penge til dem. De truede også [X], hvorefter han flygtede. Klageren vidste ikke dengang, at han var flygtet. Samme dag blev klageren opsøgt af omkring 10 mænd fra al-Shabaab, som tog hende og hendes to brødre med til et gammelt hus. Efter to dage slog al-Shabaab klagerens to brødre ihjel. Derudover voldtog de også klageren. Efter 15 til 16 dage lykkedes det klageren at flygte fra deres varetægt. Hun tog hjem sin bopæl, hvor hun hentede guld. Herefter tog hun guldet med til Mogadishu, hvor hun opholdt sig mindre end en måned, hvorefter hun fløj til Tyrkiet. Om sin frygt for klankampene har klageren oplyst, at hun ikke selv har været udsat for problemer som følge af klankampene i hendes område eller som følge af sit klantilhørsforhold. Hun frygter dog, at blive ramt af klan-kampene, hvis hun opholder sig i sit område. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at klageren forud for sin udrejse i 2011 på grund af ægtefællens og nogle brødres forhold må vurderes at have haft en konflikt med al-Shabaab, der tilbageholdt hende og udsatte hende for voldtægt. Flygtningenævnet finder imidlertid endvidere efter de foreliggende bag-grundsoplysninger at kunne lægge til grund, at al-Shabaab ikke udøver kontrollen over klagerens hjemby, men at AMISOM siden foråret 2014 de facto har udøvet kontrollen over byen. Herefter og under hensyn til, at klagerens konflikt med al-Shabaab lægger langt tilbage i tiden og til at hun ikke kan anses for at være profileret finder Flygtningenævnet, at betingelserne efter udlæn-dingelovens § 19 for inddragelse af klagerens opholdstilladelse er opfyldt. Det tilføjes i den for-bindelse, at klageren ikke kan vurderes at være en enlig kvinde uden netværk henset til de i øv-rigt skiftende forklaringer om hendes familie i Somalia. Herefter er spørgsmålet om en inddra-gelse kan antages at være særlig belastende efter udlændingelovens § 26. Dette findes efter en samlet vurdering ikke at være tilfældet henset til blandt andet oplysningerne om familieforholde-ne og den beskedne tilknytning til det danske arbejdsmarked. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/13/JAH
