Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Somalia. Det fremgår af sagen, at klageren blev meddelt opholdstilladelse i 1993 efter dagældende udlændingelovs § 7, stk. 4, jf. stk. 2, og klageren indrejste i Danmark 1994. Ved landsrettens ankedom af 2016 stadfæstedes byrettens dom af 2015. Klageren blev idømt 6 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. § 21, stk. 1, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og våbenbekendtgørelsen. Landsretten tiltrådte endvidere bestemmelsen om udvisning.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter dagældende udlændingelovs § 7, stk. 4, jf. stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk somali og muslim fra Moghadishu, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Darood og subklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter for sit liv. Han frygter Al Shabaab og lokalbefolkningen. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han ikke kender til Somalia, da han er opvokset i Danmark, er integreret i Danmark og har dansk kultur. Han er ikke religiøs og vil derfor blive anset som værende vantro af den somaliske befolkning, ligesom hans opvækst i Danmark og hans tatoveringer i ansigtet vil være årsag til, at han vil blive betragtet som vantro. Flygtningenævnet bemærker, at klageren stammer fra Moghadishu, hvorfra familien flygtede, da klageren efter det oplyste var 12 år gammel. Han har boet i Danmark de seneste 25 år. Han taler 50/50 somali, idet han taler somali iblandet danske ord med sin mor. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren risikerer forfølgelse som følge af sin manglende interesse for religion, og at han dermed ikke vil overholde ramadanen m.v. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klageren vil være i reel risiko for overgreb fra Al Shabaab eller lokalbefolkningen som følge af sine tatoveringer eller sit langvarige ophold i Vesten. Kla-geren risikerer således ikke forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingelovens § 31 er således ikke til hinder for udsendelse af klageren til Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/112/JAH
