Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Bu’aale i Jubbada Dhexe-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Ajuuran og subklanen Nadiir. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af de klaner, som er imod hans egen klan. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han kommer fra en undertrykt klan, og at folk ser ned på ham på grund af hans klanforhold. Klageren har endvidere oplyst, at hans klan ikke er væbnet, og at de dyrker landbrug. De andre klaner bekriger derfor klagerens klan, fordi de ønsker klagerens klans og klagerens families frugtbare jord. Klagerens far og bror blev også dræbt af en anden klan i 2013. Klageren ved dog ikke, hvilken klan, som slog dem ihjel, men klanen ødelagde samtidig familiens hus. Endelig har klageren oplyst, at han er det eneste medlem af familien, som fortsat lever. Han frygter derfor, at klanerne vil slå ham ihjel, fordi han er den eneste, som kan bevise, at det er hans familie, som ejer jorden. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i ] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Vedrørende oprindeligt asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ikke under mødet for nævnet har forklaret yderligere vedrørende den oprindelige konflikt. Nævnet bemærker, at klageren ikke har kunnet forklare detaljeret om den oprindelige konflikt, at han har divergeret på flere væsentlige punkter, og at flere forhold forekommer usandsynlige, herunder at han ikke efter angrebet søgte hjælp hos naboer eller klanmedlemmer, at han ikke vendte tilbage for at se om hans far og bror var slået ihjel eller om han kunne hjælpe sin mor, at hans mor gav ham et betydeligt pengebeløb uden at vide om hans far og bror var slået ihjel, og at han vandrede hele natten i et område han kendte for at finde et busstoppested. Nævnet tilsidesætter af ovennævnte grunde klagerens oprindelige asylmotiv. Vedrørende al-Shabaab. Klageren har under asylsagen forklaret, at han ikke har haft problemer med al-Shabaab, men at hans problemer alene var klanrelaterede. Han har for nævnet forklaret, at han ikke har haft konkrete konflikter med al-Shabaab. Nævnet kan herefter lægge til grund, at han i forhold til al-Shabaab er ganske uprofileret. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Bu’aale i Jubbada Dhexe-regionen er ændret, således at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb efter EMRK artikel 3. Forholdene er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Bu’aale i Jubbada Dhexe-regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke, at den blotte omstændighed, at klageren har opholdt sig i Danmark i knap 5½ år vil gøre ham profileret i forhold til al-Shabaab, eller at han af den grund vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet skal i den forbindelse bemærke, at det af de nyeste baggrundsoplysninger fremgår, at al-Shabaab har skiftet strategi fra vilkårligt at angribe civilbefolkningen og til i højere grad at foretage målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Selvom al-Shabaab i et vist omfang måtte være til stede i klagerens nærområde, kan dette ikke begrunde asyl, idet nævnet i den forbindelse også har tillagt det betydning, at klageren fra sit liv i Somalia frem til udrejsen har erfaring med at leve i et område under al-Shabaab kontrol, ligesom nævnet som anført ovenfor har lagt til grund, at klageren er uprofileret. Med hensyn til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at ville være særligt belastende bemærkes, at klageren har opholdt sig i Danmark i godt 5½ år, at han har arbejdet i omkring 2 år, men at han ikke har gennemført en uddannelse. Han har ikke nær familie i Danmark, og nævnet lægger til grund, at han har familie i Somalia. Endeligt lægger nævnet til grund, at klageren ikke har væsentlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/11/JAH
