Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Klageren indrejste i 1990 sammen med sin familie og blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 i 1991. Klageren blev af byretten udvist ved dom i efteråret 2017. Bestemmelsen om udvisning blev stadfæstet af landsretten i foråret 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra Somalia. Klageren er ikke bekendt med sin hjemby eller sine klantilhørsforhold. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for overgreb, fordi et menneskeliv ikke er meget værd i Somalia, og fordi han let kan komme til at sige eller gøre noget forkert. Klageren har oplyst, at han har opholdt sig i Danmark, siden han var fire eller fem år og derfor ikke kender nogen i Somalia og er dårlig til at tale sproget. Klageren har videre henvist til, at hans holdninger er præget af hans liv i Danmark. Klageren vil derfor i Somalia komme til at tale frit, ligesom han gør i Danmark, hvilket kan give ham problemer med forskellige terrorgrupper i Somalia. Klageren har endelig henvist til, at almindelige mennesker i Somalia vil anse klageren for at være forræder, fordi han har været væk fra Somalia i lang tid. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren under § 31-samtalen og for Flygtningenævnet har oplyst, at han ikke har nogen individuelle konflikter i Somalia. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at klageren på grund af sit langvarige ophold i Danmark risikerer forfølgelse eller overgreb. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Mogadishu, hvor ansøgeren og hans forældre havde adresse, før de udrejste, er således, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/95/MAH
