Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali, tilhører [A-klanen], er sunni-muslim af trosretning og fra [en landsby i] Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af medlemmer af [B-klanen] på grund af en blodhævnskonflikt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans bror […] arbejdede som vagt ved et landbrug. [Sommeren] 2015 blev landbruget angrebet af personer fra [B-klanen]. Ansøgerens bror var bevæbnet og skød og dræbte fire personer. Ansøgerens bror blev imidlertid også selv ramt af fire skud i brystet og afgik ved døden. [Kort tid efter brorens død] blev ansøgerens bopæl angrebet af personer fra [B-klanen]. Under angrebet blev ansøgerens far slået ihjel, mens hans mor og ægtefælle blev udsat for vold. Ansøgeren var ikke til stede, da bopælen blev angrebet, men han vendte hjem kort tid efter. Ansøgerens ægtefælle sagde til ham, at han skulle forlade bopælen, fordi personerne fra [B-klanen] også havde til hensigt at slå ham ihjel. Ansøgeren opsøgte derfor sin ven, [Y’s] bopæl, hvor han skjulte sig. [Y] opsøgte de ældre i landsbyen og bad dem mægle i konflikten, hvorefter de ældre henvendte sig til personerne fra [B-klanen]. På vegne af ansøgeren tilbød de ældre, at der blev betalt blodpenge, men personerne fra [B-klanen] afviste dette og sagde, at de ville slå ansøgeren ihjel som kompensation for de personer fra deres klan, som ansøgerens bror havde slået ihjel. De ældre rådede efterfølgende ansøgeren til at rejse væk. Ansøgeren har oplyst, at han opholdt sig ti dage hos sin ven [Y], hvorefter [Y] kørte ham hen til ægtefællens søsters bopæl i [byen X]. Derefter sluttede ansøgerens ægtefælle og børn sig til ansøgeren i [byen X], hvor han opholdt sig i 16 dage inden udrejsen. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent sammenhængende og troværdigt om hændelsesforløbet. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgerens bror i forbindelse med sit arbejde som vagt, skød og dræbte fire medlemmer af [B-klanen], hvorefter broren selv blev dræbt. Det kan endvidere lægges til grund, at medlemmer af [B-klanen] efterfølgende dræbte ansøgerens far en dag, hvor ansøgeren ikke var hjemme. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til [sin hjemby] også vil være i risiko for at blive dræbt af medlemmer fra [B-klanen], idet denne klan ønsker blodhævn. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sin hjemby […] vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at betingelserne for asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet finder ikke, at betingelserne for at henvise ansøgeren til som internt flugtalternativ at tage ophold i [byen Y] er opfyldt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at landsbyen ligger meget tæt på ansøgerens hjemby, hvorfor det må antages, at medlemmer fra [B-klanen] både har mulighed for og vilje til at opsøge ansøgeren her. Den omstændighed, at ansøgerens ægtefælle og børn problemfrit har kunnet opholde sig i [byen Y] kan ikke føre til et andet resultat, da kvinder og børn sædvanligvis ikke er omfattet af blodfejder. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. soma/2018/93/THV
