Nævnet ændrede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse således, at en mandlig statsborger fra Somalia fortsat har opholdstilladelse (B-status) i Danmark. Klageren indrejste i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
” Klageren tilhører klanen [X] og er sunni-muslim af trosretning. Klageren er født i Mogadishu i Somalia, men har siden 1997 og frem til sin udrejse opholdt sig i Kismayo i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive tvangsrekrutteret af De Islamiske Domstole, dvs. al-Shaabab Til støtte for sit oprindelige asylmotiv har klageren oplyst, at han på tidspunktet for sin udrejse boede hos en mand ved navn [A] og dennes familie. En dag blev klageren og [A’s] søn, [B], og cirka 25 andre unge samlet op på gaden og taget til fange af personer fra De Islamiske Domstole. Klageren og [B] blev tilbageholdt i cirka fem timer, indtil [A] betalte løsepenge. I forbindelse med løsladelsen sagde personerne fra De Islamiske Domstole, at hvis klageren og [B] blev taget til fange igen, ville de kun blive løsladt, såfremt [A] betalte en endnu større løsesum. Omkring tre uger senere udrejste klageren sammen med [A] og [B], fordi Abdulqadir blev beskyldt af De Islamiske Domstole for at stå bag drabet på to af deres medlemmer. De rejste sammen fra Somalia til Etiopien, hvorfra klageren rejste videre til Tyrkiet sammen med en kvinde. I [foråret] 2008 rejste klageren til Grækenland, og [i sensommeren] 2009 fløj klageren fra Grækenland til Danmark. Klageren har oplyst, at han fortsat frygter at blive tvangsrekrutteret af al-Shaabab. Derudover har klageren henvist til, at han som udefrakommende, uden familie og netværk, vil være i risiko for uretmæssige anklager fra myndighedernes side. [Primo] 2010 meddelte Udlændingestyrelsen klageren tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke nærmere begrundet, men Udlændingestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført begrundelsen herfor. Det fremgår heraf, at Udlændingestyrelsen har lagt klagerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til al-Shaabab til grund, og Flygtningenævnet finder således, at afgørelsen er begrundet i klagerens individuelle forhold. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte den oprindelige troværdighedsvurdering af klagerens forklaring. Det kan således lægges til grund, at klageren, da han var 14 år gammel, sammen med en række andre unge blev fanget og tilbageholdt af De Islamiske Domstole, men blev løsladt samme dag mod kaution fra sin plejefar. Det kan endvidere lægges til grund, at klagerens plejefar efterfølgende blev beskyldt for at have dræbt to personer fra De islamiske Domstole, hvilket var baggrunden for, at ansøgerens plejefar flygtede fra Somalia sammen med bl.a. klageren. Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at AMISOM siden 2012 har udøvet kontrollen i Kismayo. På denne baggrund og under henvisning til den tid der er forløbet, til at klageren efter det oplyste ikke havde andel i plejefarens konflikt og til, at tilbageholdelsen af klageren må antages at have været led i en generel hvervning af unge mennesker, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren på nuværende tidspunkt kan antages at være profileret i forhold til De Islamiske Domstole/al-Shabaab. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia på nuværende tidspunkt ikke er i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i Kismayo er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Kismayo heller ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i Somalia og har boet i landet, indtil han udrejste som 14-årig. Han tilhører en minoritetsklan og har ingen familie eller netværk i Somalia, idet hele hans familie blev dræbt, da klageren var fem år gammel, og idet hans plejefar flygtede fra Somalia sammen med klageren. Klageren har haft ophold i Danmark siden 2009, hvor han som 17-årig indrejste i landet. Han blev meddelt opholdstilladelse [primo] 2010 og havde således haft lovligt ophold i 7 år og otte måneder [i sensommeren] 2017, hvor Udlændingestyrelsen traf beslutning om, at klagerens opholdstilladelse ikke ville blive forlænget. Klageren har siden han var 18 år været selvforsørgende, bortset fra en periode på nogle måneder efter meddelelsen om, at hans opholdstilladelse ikke ville blive forlænget, hvor han som følge heraf var sygemeldt. Han har således været ansat hos McDonalds’ i en periode på tre år, hvorefter han gennemførte grundforløbet på serviceassistentuddannelsen. Han har siden [sommeren] 2018 haft arbejde hos Grundfos. Klageren taler godt dansk, og der var ikke behov for tolkning under nævnsmødet. Han har bestået prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på 9, Folkeskolens Afgangsprøve i matematik og engelsk samt enkeltfag i dansk, samfundsfag og matematik, alle med gode resultater. Klageren har været medlem af [en forening] siden [vinteren] 2011, hvor han bl.a. fungerer som livredder og spiller fodbold. Klageren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men har efter det oplyste både danske og somaliske venner. Efter en samlet og konkret vurdering af disse oplysninger finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse […], således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2018/91/THV
