Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen […], subklanen […]. Klageren er sunni muslim og kommer fra landsbyen […] i Galgaduud-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af [klanen A], som har tilknytning til al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor forklaret, at hans landsby [i foråret] 2010 blev angrebet af al-Shabaab. Klageren blev anholdt af al-Shabaab på den koranskole, hvor han underviste, og han blev sammen med andre tilbageholdte kørt til et fængsel. Klageren var tilbageholdt af al-Shabaab i fire dage, hvorefter det lykkedes ham at flygte, da der opstod en konflikt mellem al-Shabaab medlemmerne. Herefter tog klageren til Kenya. I begyndelsen af 2014 blev klageren gift med en somalisk kvinde fra [A], som oprindeligt stammede fra klagerens landsby i Somalia. Ægtefællens slægtninge accepterede ikke ægteskabet, da klageren tilhører en anden klan. Som følge heraf blev klageren udsat for trusler og fysiske overgreb. Under klagerens ophold i Kenya opstod der i klagerens landsby i Somalia en jordkonflikt mellem klagerens fætter [B] og [A], hvilke medførte, at [B] slog et medlem af [A] ihjel. I [begyndelsen af] 2014 rejste klageren tilbage til Somalia, da hans mor var blevet syg. Efter klageren var returneret til Somalia, slog [B] endnu en person fra [A] ihjel, hvorefter [B] selv blev slået ihjel. Klagerens familie blev opsøgt af medlemmer af [A], som truede med at gøre regnskabet op og slå et medlem fra klagerens klan ihjel. En dag, da klageren ikke var hjemme, opsøgte personer fra [A] klagerens families bopæl. De spurgte efter klageren, men da klageren ikke var hjemme, slog de klagerens far ihjel. De pågældende efterspurgte fortsat klageren, hvorfor klageren i [foråret] 2014 flygtede til Mogadishu. Herefter solgte klagerens mor noget jord, som finansierede klagerens udrejse af Somalia. Udlændingestyrelsen lagde ikke klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet styrelsen fandt, at forklaringen på en række punkter fremstod utroværdig og konstrueret til lejligheden. Udlændingestyrelsen meddelte 24. september 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv om konflikter med [A] og al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om blandt andet årsagen til sin konflikt med [A], om hvorvidt [A] opsøgte ham igen efter farens død, og om baggrunden for sin første udrejse af Somalia, herunder om, hvorvidt han blev tilbageholdt af al-Shabaab inden udrejsen. I tilknytning hertil bemærker Flygtningenævnet, at klageren under den seneste samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 har forklaret, at han ikke frygter al-Shabaab, da han ikke har haft problemer med al-Shabaab siden 2010. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Galgaduud er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Galgaduud er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby måtte være under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Galgaduud ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren, der er 25 år gammel, har siden september 2014 haft lovligt ophold i Danmark. Klageren har været i gang med at videreuddanne sig via VUC. I Danmark har han haft deltidsbeskæftigelse i omkring syv måneder. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men han har sin mor og sine halvsøskende i Somalia. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Hertil kommer, at det af CPR-registret fremgår, at klageren siden [efteråret] 2018 har været registret forsvundet, ligesom klagerens seneste registrerede indtægt er fra juni 2018. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/85/Mvln
