Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen [navn på klan] og er muslim. Han kommer fra [navn på by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive tvangsrekrutteret eller slået ihjel af al-Shabaab. Han oplyste til støtte herfor, at al-Shabaab ofte kom til hans [område] og opsøgte klageren et antal gange på hans bopæl for at rekruttere ham. Klageren afslog at tilslutte sig dem. Den sidste gang de opsøgte ham, tilbageholdt de ham, voldtog hans søster og tvang ham til at se på det. Klagerens søster blev i denne forbindelse dræbt af al-Shabaab. Klageren har under inddragelsessagen derudover henvist til, at han også frygter de ældre mænd [fra hans område]. Han har til støtte herfor oplyst, at de en gang flere år, før klageren udrejste, slog ham, fordi de gerne ville have hans båd. De ældre mænd udsatte klagerens søster for seksuelle overgreb, fordi hun var en smuk pige, og slog klageren i hovedet. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde endvidere klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen ikke kan lægges til grund, idet klageren på helt centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende om de forhold, der har ført til hans udrejse. De forskellige forklaringer kan ikke anses for at være fremkommet på grund af den tid, der er forløbet, siden forholdene fandt sted. Flygtningenævnet henviser til, at klageren under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2013 forklarede, at han blev opsøgt to gange af al-Shabaab, mens han under samtalen [i efteråret] 2017 og under nævnsmødet har forklaret, at han blev opsøgt i alt tre gange. Han har videre forklaret, at han var tilbageholdt af al-Shabaab i tre dage i en skov, hvor han var bundet til et træ. Han blev fodret med al-Shabaab medlemmernes afføring og urin. Klageren har videre forklaret, at han efter at være kommet fri, [tog til] Kismayo. Klageren har ikke tidligere forklaret herom, idet han under oplysnings- og motivsamtalen og samtalen med Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2014 ikke har forklaret, at han var tilbageholdt i en skov, eller at han blev tvunget til at spise afføring og drikke urin. Han har tidligere alene forklaret, at han besvimede, efter at han var blevet pågrebet og slået af al-Shabaab, hvorefter han vågnede på sin bopæl. Under samtalen [i efteråret] 2017, har klageren uddybende forklaret, at han også frygter nogle ældre mænd, som har udsat klagerens søster for seksuelle overgreb. Klageren har under nævnsmødet forklaret usammenhængende herom, idet han først har oplyst, at de ældre mænd gerne ville bestemme over klageren og hans kammarater, da de var små. Han har senere under mødet forklaret, at de ældre mænd også begik seksuelle overgreb mod piger. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angår de generelle forhold i Somalia, finder Flygtningenævnet ikke, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet henviser til de foreliggende baggrundsoplysninger og nævnets nyere praksis om, at den generelle situation i den sydlige og centrale del af Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i det central og den sydlige del af Somalia er forbedret, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betragtes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af midlertidig karakter. Der henvises til baggrundsoplysningerne om, at AMISOM har kontrollen i Kismayo, og at al-Shabaab ikke er til stede [navn på sted], hvorfra klageren kommer. Der henvises herom til EASO Country of Origin Information Report, Somalia Security Situation, fra februar 2016 og Det britiske Indenrigsministeriums rapport ”South and central Somalia” fra marts 2015. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark fra [foråret] 2014. Han har siden [foråret] 2016 haft lønnet arbejde på restaurant [navn på restaurant] i [navn på by], og han har i øvrigt kortvarigt arbejdet som tjener på andre restauranter. Klageren har gennemført 9. klasse på VUC, og han har bestået mundtlig dansk på 10. klasses niveau. Klageren har tidligere været medlem af en basketball-klub. Klageren har ikke familie i Danmark. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende at inddrage klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder ikke anledning til at imødekomme anmodningen om at udsætte sagen med henblik på gennemførelse af en retsmedicinsk undersøgelse af klagerens skulderskade og tandskade, idet nævnet i den forbindelse henviser til, at klagerens forklaring om asylmotivet er tilsidesat som utroværdig. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke anledning til at imødekomme klagerens anmodning om ikke at fastsætte en frist for udrejse på grund af klagerens ansøgning af [dato dagen før nævnsmøde] 2018 om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/84/DH
