Nævnet meddelte i oktober 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunni muslim fra [en landsby], Hiiran, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [K1], subklan [X], subsubklan [Y]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, der har forsøgt at tvangshverve ham. Klageren har videre oplyst, at han to gange på samme dag er blevet opsøgt af al-Shabaab, der forsøgte at få ham til at kæmpe på deres side. De aftalte, at klageren skulle melde sig hos al-Shabaab den følgende dag. Klageren udrejste den samme aften af Somalia. Klageren har endvidere oplyst, at han er blevet chikaneret og diskrimineret af andre i [landsbyen], grundet hans klan-tilhørsforhold. Klagerens far tilhørte [K1]-klanen, hvorimod hans mor tilhørte [K2]-klanen, der var den dominerende i [landsbyen]. Klageren har hertil forklaret, at han ikke måtte lege med de andre børn, og at han ved et tilfælde er blevet overfaldet og udsat for røveri, og at han blev truet og slået med en jernstang. Udlændingestyrelsen meddelte [i] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde endvidere klagerens forklaring om hans konflikt med al-Shabaab til grund. Udlændingestyrelsen fandt det troværdigt, at klageren to gange var blevet opsøgt af forskellige medlemmer af al-Shabaab, og truet med henblik på tvangshvervning af klageren. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører klagerens konflikter grundet tilhørsforholdet til [K1]-klanen, finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han på denne baggrund vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7. Der lægges herved vægt på, at klagerens problemer alene kan henføres til to episoder, herunder mens han spillede fodbold med andre jævnaldrende. Den anden episode, hvor klageren blev overfaldet, fandt sted i 2007 eller begyndelsen af 2008. Flygtningenævnet kan imidlertid ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at klageren to gange er blevet opsøgt af medlemmer af al-Shabaab, der har forsøgt at tvangshverve klageren under trussel om at ville slå ham ihjel, og at ansøgeren på den baggrund udrejste fra Somalia. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren har forklaret konsistent og sammenhængende herom, herunder blandt andet om tidspunkterne for henvendelserne og deres karakter. Flygtningenævnet finder herefter ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder ikke grundlag for at anse klageren for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Udlændingestyrelsen har i afgørelsen [fra efteråret] 2017 om inddragelse af klagerens opholdstilladelse lagt til grund, at al-Shabaab efter de foreliggende baggrundsoplysninger udøver kontrollen over landsbyen […] i Hiiran regionen, hvorfra klageren kommer. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at baggrundsoplysningerne giver et fornødent grundlag herfor, idet det i øvrigt efter Political Geopgraphy Now’s seneste kontrolkort fra juni 2018 må anses for uklart, hvem der aktuelt har kontrollen i området. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren på grund af sin konflikt med al-Shabaab er profileret i forhold til al-Shabaab, og at forholdene ikke har ændret sig på en sådan måde, at han ikke fortsat vil være i risiko for overgreb fra al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia. Det bemærkes hertil, at flere af klagerens tidligere kammerater efter klagerens forklaring er medlemmer af al-Shabaab, og at de let vil kunne genkende klageren. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er opfyldt. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2.” soma/2018/83/jov
