Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni muslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [K]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter de generelle forhold, herunder sikkerhedssituationen i landet grundet al-Shabaab. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han udrejste af Uganda med henblik på, at blive forenet med sin mor og søster, der opholder sig i Danmark. Ansøgeren har videre forklaret, at han frygter de generelle forhold, herunder sikkerhedssituationen i landet grundet al-Shabaab, men den primære årsag til, at han indrejste i Danmark, er fordi ansøgeren ønsker at være bosat tæt på sin mor og søster. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans morbror i 2010 blev likvideret af al-Shabaab og hans far blev skudt, men overlevede. Ansøgeren udrejste på denne baggrund. Ansøgeren har dog ikke oplevet yderligere konflikter som følge af dette. Ansøgeren har ligeledes forklaret, at han efter ansøgerens far og morbror blev skudt, talte med al-Shabaab i 2010. Det var på gaden, og der var mange mennesker, som al-Shabaab talte med. Ansøgeren var ikke enig med al-Shabaab i deres religion, og kom op og skændes med al-Shabaab. Ansøgeren fik at vide af al-Shabaab, at ”hvis du ikke samarbejder med religionen, så er du fjende af religionen”. Ansøgeren talte også med al-Shabaab på gaden i 2016, hvor al-Shabaab også talte med andre personer på gaden. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge til grund, at ansøgeren er blevet efterstræbt af al-Shabaab, idet forklaringen herom fremstår konstrueret til lejligheden og i øvrigt ikke ses at kunne danne grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin udrejse, idet han under asylsamtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at han udrejste fra Somalia til Uganda sammen med sin mor og hendes nye ægtefælle, efter at ansøgerens morbror var blevet skudt lige foran hans mor. Ansøgeren har derimod under nævnsmødet forklaret, at han alene udrejste af Somalia sammen med sin mors nye ægtefælle, idet ansøgerens mor forinden var udrejst. Om al-Shabaabs overgreb mod ansøgerens morbror og far har ansøgeren under asylsamtalen forklaret, at morbroren blev skudt og dræbt, og at faren blev skudt i benet og overlevede. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at ansøgerens far blev skudt flere gange i benet, og at al-Shabaab herefter skar farens ben af. Ansøgeren har endvidere forklaret under nævnsmødet, at morbroren blev halshugget, efter at han var blevet skudt. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at der er tale om asylbegrundende forhold for så vidt angår al-Shabaabs henvendelser til ansøgeren i 2010 og 2016. Nævnet lægger herved vægt på, at henvendelserne havde en tilfældig karakter og ikke alene var personligt rettet mod ansøgeren. Henvendelserne skete således, mens ansøgeren gik på gaden, hvor flere medlemmer af al-Shabaab ved samme lejlighed rettede henvendelse til flere andre personer på gaden. Ansøgeren har i øvrigt forklaret usammenhængende om, hvorvidt han er blevet truet af al-Shabaab, og han har under asylsamtalen forklaret, at han aldrig har fået nogen direkte trusler fra al-Shabaab. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren i december 2015 valgte at tage tilbage til Somalia, efter han havde fået afslag på familiesammenføring med sin mor. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/82/jov
