Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Udlændingestyrelsen meddelte i januar 2013 den pågældende opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen traf i oktober 2017 afgørelse om at inddrage opholdstilladelsen.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører hovedklanen Tuni, subklanen […], subsubklanen […] og familieklanen […]. Klageren er sunni muslim og kommer fra [byen A] i regionen Shabelle Hoose i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, fordi de har beskyldt ham for at være spion for regeringen. Klageren har til støtte herfor oplyst, at da han var ung, tilsluttede de jævnaldrene i hans kvarter sig al-Shabaab. Klageren ønskede ikke at tilslutte sig al-Shabaab, og han valgte i stedet at arbejde. Idet klageren ikke ønskede at tilslutte sig al-Shabaab, mistænkte al-Shabaab ham for at være spion for regeringen. Klageren blev en dag taget af al-Shabaab, der tilbageholdte ham i seks måneder, hvor han blev afhørt og slået. Der var mange andre tilbageholdte sammen med klageren, og flere af dem blev dømt til døden. Klageren blev afhørt om, hvorvidt han samarbejdede med myndighederne, hvilket klageren benægtede. Klageren blev under tilbageholdelsen udsat for tortur, idet han blev pisket og overhældt med koldt vand. Klageren blev ikke fremstillet for en dommer. Klageren hørte lederen af fængslet tale med andre medlemmer om, at klageren havde samarbejdet med den vantro regering, og at han derfor skulle slås ihjel. Det lykkedes klageren at flygte fra fængslet sammen med fire andre tilbageholdte ved hjælp af al-Shabaab medlemmer, der var beslægtede med nogle af fangerne. De løb langs stranden, hvor de tog en båd til Mogadishu. Klageren ringede til sin far via en af de andres telefoner, hvor faren sagde, at han var meget bekymret for klageren, og at han ville hjælpe klageren med at udrejse. Faren tog efterfølgende kontakt til en agent, der hjalp klageren med at udrejse. Klageren opholdt sig to uger i Mogadishu, inden han udrejste. Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men meddelte [i] januar 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren har forklaret divergerende om tilbageholdelsen, herunder nærmere hvornår den fandt sted, længden og om han blev stillet for en dommer. Klageren har heller ikke forklaret konsistent om omstændighederne ved pågribelsen. Nævnet bemærker videre, at klageren har forklaret divergerende om hvervningsforsøg fra al-Shabaab, og at han ikke har oplyst om tortur i forbindelse med aldersundersøgelsen, hvor han har gennemgået en klinisk lægeundersøgelse, der heller ikke konstaterer andre tegn på vold eller kendetegn, bortset fra et ar på brystkassen. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren er i nogen individuel risiko i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i [byen A] er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i [byen A] er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedrede og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [byen A] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren vil være i risiko for forfølgelse som følge af, at han har opholdt sig i Danmark i seks år. Nævnet bemærker, at klageren var 19 år, da han udrejste, og at han må antages at kunne begå sig i det somaliske samfund. Klageren opfylder således ikke betingelserne for asyl eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Klageren har bestået dansk prøve 2 og er i gang med at videreuddanne sig via VUC. Han har ikke haft arbejde i Danmark. Han har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men han har sin familie i Somalia. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder af de ovennævnte grunde ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på at lade klageren gennemgå en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/80/LMD
