Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen Hawiye og er sunni muslim fra [A], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive slået ihjel, idet al-Shabaab efterstræbte ham, idet han flygtede, da de forsøgte at hverve ham. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie blev opsøgt af repræsentanter fra al-Shabaab [i sommeren] 2014. Al-Shabaab informerede klagerens familie om, at de ønskede at hverve ham. Klageren skulle svare inden fem dage. Hvis han ikke ønskede at lade sig hverve, ville han blive stenet. Umiddelbart efter henvendelsen fra Al-Shabaab begyndte klagerens far at arrangere klagerens udrejse. Klageren påbegyndte sin udrejse af Somalia tre dage efter, at al-Shabaab havde rettet henvendelse til hans familie. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet han har forklaret divergerende på centrale punkter. Klageren har forklaret divergerende om, hvor han opholdt sig inden sin udrejse. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede han, at han opholdt sig hos sine fætre i 3 dage inden udrejsen. Under asylsamtalen har han forklaret, at han opholdt sig på sin bopæl og ikke hos sin fætter, men at fætteren hjalp med at arrangere udrejsen. Klageren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret om sin flugt, at han blev hentet på bopælen og flere gange skiftede bil undervejs til lufthavnen. Under asylsamtalen forklarede han derimod, at han kørte i den samme bil hele vejen. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han var i Grækenland, da agenten fortalte ham, at hans far var blevet opsøgt og slået, og at familien bragte faren til hospitalet, hvor han døde. Under asylsamtalen forklarede han, at han var i et hus i Tyrkiet, da agenten fortalte ham, at hans far var blevet opsøgt og slået ihjel, og at hans lig var blevet lagt på gaden. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 har han forklaret, at hans far blev udsat for mishandling og var næsten bevidstløs, da han blev smidt på gaden, og at faren senere døde af kvæstelserne. Disse divergenser svækker ansøgerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke læge ansøgerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af sine individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemby, [A], er under AMISONs kontrol. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder UNOCHAs kort fra 2. juni 2018 over Somalia. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til hans hjemby, [A] i Hiran-regionen i Somalia, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold finder Flygtningenævnet ikke, at en inddragelse af opholdstilladelsen, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, vil være særlig belastende for klageren. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har givet møde og afgivet forklaring om sin aktuelle situation i Flygtningenævnet. Efter oplysningerne i sagen lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren ikke har opnået en længerevarende fast tilknytning til arbejdsmarkedet, at han er sund og rask, at han er født og opvokset i Somalia, og at han ikke har oplyst om forhold, der tyder på en særlig tæt tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma 2018/79/SND
