Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er sunni muslim fra [A], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han har nægtet at betale 200.000 somaliske shilling til dem. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde sin egen butik. En dag i [vinteren] 2012 kom fire bevæbnede mænd til butikken og bad klageren betale penge til dem. Klageren forklarede, at han ikke havde råd til at betale, og han betalte aldrig pengene. De fire personer tilbageholdt klageren og tog ham med sig. Klageren blev slået med et gevær, skubbet ind i en bil og kørt til et af al-Shabaabs fængsler. Klageren har oplyst, at han i forbindelse med anholdelsen var udsat for tortur. Han var anholdt i tre måneder. Klageren fik i forbindelse med løsladelsen besked på, at han skulle støtte al-Shabaab med penge og deltage i krigen for al-Shabaab, hvilket klageren dog nægtede. Han fik herefter valget mellem at blive i fængslet resten af sit liv eller samarbejde med al-Shabaab, hvorefter han sagde, at han var villig til at samarbejde med al-Shabaab. Klageren fik at vide, at han skulle tage hjem og hente sine ting og komme tilbage til al-Shabaab to dage senere, hvor han skulle blive medlem af Al-Shabaab. Klageren tog hjem og hentede sine ting og herefter videre til byen [B], hvor han opholdt sig hos sin moster de følgende ni måneder. Efter ni måneder blev klageren igen tilbageholdt af al-Shabbab. Tilbageholdelsen fandt sted i klagerens mosters by. Al-Shabaab kørte klageren til en parkeringsplads udenfor en restaurant i byen [A]. Personerne fra al-Shabaab forlod ansøgeren på bilens bagsæde. De lukkede døren, men låste den ikke. Klageren gik fra bilen. Han gik i omkring en time til sin nabo. Han opholdt sig de efterfølgende fire dage hos naboen. Klagerens far kom på besøg mens klageren opholdt sig der. Klagerens nabo og hans far arrangerede klagerens udrejse, hvorefter klageren udrejste. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren på et centralt punkt har forklaret divergerende herom. Klageren har under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2013 forklaret, at han efter 3 måneders tilbageholdelse hos al-Shabaab accepterede at samarbejde med dem og blev løsladt og fik at vide, at han skulle komme tilbage to dage senere. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 har han afgivet en detaljeret forklaring om, at han efter at have accepteret at samarbejde med al-Shabaab kom retur i sin celle, og at det efter en til to nætter i forbindelse med et toiletbesøg lykkedes ham at flygte fra fængslet ved at hoppe over et lavt hegn uden at nogen vagter fulgte efter ham. Denne divergens kan ikke forklares med, at klageren var forvirret eller træt under samtalen med Udlændingestyrelsen. Divergensen svækker klagerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge hans forklaring om konflikten med al-Shabaab til grund. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af sine individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemområde er under indflydelse af Al-Shabaab. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er ophold i al-Shabaab kontrollerede områder for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke tilstrækkeligt til at opnå asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder om al-Shabaabs måde at operere på i områder, hvor al-Shabaab har kontrol henholdsvis ikke har kontrol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren må ases for uprofileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i [A] i Galgaduud-regionen i Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen af, om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [vinteren] 2013. Han har haft deltidsjob som rengøringsassistent fra 2016. Han har siden [foråret] 2018 haft arbejde som serviceassistent, og hans indtægt i [en måned i efteråret] 2018 udgjorde 30.136,22 kr. Imidlertid fremgår det af forarbejderne til udlændingelovens § 26, at nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse ikke kan undlades alene fordi en udlænding har fast arbejde i Danmark, og at en udlænding, som har haft beskæftigelse i f.eks. 5 år typisk vil have opnået tilknytning til det danske samfund. Ansøgeren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark og har fortsat en række familiemedlemmer i Somalia, hvor han er født og opvokset og har boet indtil han udrejste som 27-årig. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma 2018/78/SND
