Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk Ashraf, muslim af trosretning fra [A], nær byen [B] i Lower Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi hendes ægtefælle, [C], var eftersøgt og anklaget for at have smuglet cigaretter. Hun frygter tillige, at hendes døtre vil blive tvangsomskåret. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle arbejdede som chauffør. I [foråret] 2013 anklagede repræsentanter fra al-Shabaab klagerens ægtefælle for at have smuglet cigaretter. Ægtefællen nægtede sig skyldig og blev herefter pisket for ulydighed samt oplyst om, at der ville blive iværksat en undersøgelse af sagen. En dag i [slutningen af foråret] 2013 fik klagerens ægtefælle oplyst, at en kilde skulle have bekræftet overfor al-Shabaab, at han havde smuglet cigaretter. Han besluttede herefter at rejse. Samme dag havde klagerens mor insisteret på at omskære klagerens og hendes ægtefælles døtre. Klagerens ægtefælle frygtede, at klageren ikke kunne forhindre dette, hvorfor han tog børnene med sig, da han rejste. Samme aften blev klagerens bopæl opsøgt af tre repræsentanter fra al-Shabaab, som ledte efter klagerens ægtefælle. En af dem skar en flænge i klagerens bryst, mens en anden skød klagerens bror. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren på centrale punkter har forklaret divergerende herom. Klageren har under asylsamtalen den [i sommeren] 2014 forklaret, at samme dag, hvor klagerens mor havde besluttet, at omskæringen af døtrene nu skulle finde sted, rejste hendes ægtefælle med de 6 børn, og at dette var omkring en måned efter, at hendes mand var blevet beskyldt for at bringe cigaretter ind i byen. Om aftenen kom Al-Shabaab på bopælen og spurgte efter hendes mand. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren først forklaret, at Al-Shabab opsøgte bopælen om aftenen samme dag, hvor hendes mand var blevet beskyldt for at transportere cigaretter. Børnene sov og hun ved ikke hvor hendes mand var hende. Gjort bekendt med sin tidligere forklaring har hun bekræftet, at hendes mand var rejst med børnene. Endvidere har klageren under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2014 forklaret, at hendes bror døde 2 måneder efter, at Al-Shabaab opsøgte bopælen, hvor broren blev skudt i maven. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren forklaret, at broren døde samme dag eller dagen efter. Endelig har klageren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 forklaret, at hun fortsat har kontakt med sin mor, mens klageren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun ikke har og ikke ønsker at have kontakt med sin mor, som dog en gang i 2017 har ringet til hende og givet udtryk for, at døtrene nu var gamle nok til at blive omskåret. Divergenserne svækker klagerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge hendes forklaring om asylmotivet til grund. Klageren og hendes mand har under deres tidligere ophold med deres døtre i Somalia gennem en årrække været i stand til at modstå omgivelsernes, herunder klagerens mors, pres for at få døtrene omskåret. Klageren har i samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2014 oplyst, at der ikke er andre end hendes mor, som har sagt, at døtrene skal omskæres. Det beror således på hendes formodning, at naboer vil udøve et pres for omskæring. Hun har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at hun og hendes mand ikke fortsat vil være i stand til at modstå presset, hvis de vender tilbage til Somalia. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun eller hendes datter [D] ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt til grund, at klagerens hjemområde er under indflydelse af AMISOM. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder UNOCHAs kort fra 2. juni 2018 over Somalia. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia, herunder hendes hjemområde i [B] i Lower Shabelle-regionen, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen af, om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har haft lovligt ophold i Danmark siden [sommeren] 2014. Hun har været i praktik på 2 hoteller og i en børnehave og har taget et AMU kursus som rengøringsassistent, men har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun har bestået modul 1 og 2 af prøve i dansk 1. Hun lider ikke af helbredsmæssige problemer. Hun er født og opvokset i Somalia, hvor hendes mor fortsat bor. Hendes familiemæssige netværk i Danmark omfatter hendes ægtefælle og parrets børn, som vil kunne udrejse sammen med ansøgeren. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klagerens advokat har under mødet i Flygtningenævnet nedlagt en mere subsidiær påstand om hjemvisning under henvisning til, at klagerens døtre vil indgive selvstændig ansøgning om asyl, fordi de risikerer at blive tvangsmæssigt omskåret ved tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet bemærker, at Udlændingestyrelsen i sin afgørelse om inddragelse af klagerens opholdstilladelse har taget stilling til klagerens mulighed for at modstå det sociale pres for omskæring af døtrene. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at hjemvise sagen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma2018/77/SND
