Nævnet hjemviste i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen Hawiye og muslim fra Garable, Galgaduud, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter de generelle forhold i Somalia. Klageren har til støtte for sit asylmotiv om, at hun frygter de generelle forhold, oplyst, at sikkerhedssituationen i Somalia er af dårlig karakter, da der forsat er eksplosioner og kampe i landet. Klageren er endvidere i særlig risiko for forfølgelse af al-Shabaab, fordi klageren har været bosat i udlandet. Klagerens advokat har i sit indlæg som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at være enlig kvinde uden mandligt netværk. Klageren har til støtte for sit asylmotiv herfor oplyst, at hendes ægtefælle har forladt Danmark, og at klagerens bror og svigerinde, som hun bor med i Danmark, har bevaret deres opholdstilladelser efter udlændingelovens § 8, stk. 2. Udlændingestyrelsen meddelte [forår] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klagerens advokat har i sit indlæg gjort gældende, at klagerens 4-årige datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for omskæring. Klageren har under nævnsmødet tilkendegivet, at hun vil indgive ansøgning om asyl på datterens vegne. Udlændingestyrelsen har ikke truffet en afgørelse i forhold til klagerens datter. Flygtningenævnet finder det herefter rettest, at Udlændingestyrelsen træffer en afgørelse i første instans i forhold til datteren, og at Udlændingestyrelsen samtidig tager stilling til, hvilken betydning en sådan afgørelse måtte have for klagerens sag. Det tilføjes, at oplysningen om at klagerens ægtefælle ikke længere bor sammen med hende, ikke er indgået i Udlændingestyrelsens tidligere vurdering. Flygtningenævnet ophæver derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommer] 2017 og hjemviser sagen til fornyet behandling sammen med datterens asylsag. Sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen.” soma/2018/76/GJEY
