Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører hovedklanen Bagadi og subklanen Reer Mohammad og shiamuslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at klanen Hawiye og subklanen Habargidir vil slå klageren ihjel eller kidnappe klageren. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter en bevæbnet gruppe i Yemen. Klageren har til støtte for sit asylmotiv om jordkonflikten oplyst, at kla-gerens families jord i Somalia blev angrebet af klanen Hawiye og subklanen Habargidir, da de øn-skede klagerens families jord. Klageren har til støtte for sit asylmotiv om den bevæbnede gruppe i Yemen oplyst, at klageren [sen forår] blev kidnappet af en bevæbnet gruppe, som både støtter al-Qaida og myndighederne, i Yemen, som tog billeder af klageren og forklarede, at såfremt han ikke ville kæmpe for gruppen, ville han blive slået ihjel. To dage senere blev klageren befriet af en anden bevæbnet gruppe. Klageren blev transporteret til Sana’a, hvor han tog kontakt til en mand fra Soma-lia, som sad på en café og drak te, som fortalte, at mange somaliere i Yemen blev kidnappet, fordi regeringen mistænker dem for at være medlem af terrororganisationer. Klagerens udrejse blev fi-nansieret af et salg af klagerens mors hus, og klageren udrejste kort tid herefter af Yemen til Dan-mark. Udlændingestyrelsen meddelte [forår] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og cen-trale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttel-se henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygt-ningenævnet bemærker, at klageren efter det oplyste er udrejst fra Somalia som 3-årig i 1991. Uan-set om klagerens klan forud herfor har haft en jordkonflikt med en anden klan, finder Flygtninge-nævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia nu er således profileret, at han vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Herefter, og da det af baggrundsoplysninger vedrørende de generelle forhold i Somalia fremgår, at disse er forbedret siden klagerens udrejse, og at forbedringen – og uanset at forholdene stadig er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ikke er af helt midlertidig karakter, finder Flygtningenævnet heller ikke at en tilbagesendelse af klageren til Somalia udgør en krænkelse af EMRK art. 3. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren er født i Somalia og er indrejst i Danmark som 23-årig og har haft lovligt ophold i Danmark fra [forår] 2013, og at inddragelsen skete i [efterår] 2017. Klageren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Om klagerens tilknytning til arbejdsmarkedet foreligger der alene oplysninger om, at han har arbejdet som vikar to til tre dage ugentligt fra [vinter] 2016 til afgørelsen om inddragelse i [efterår] 2017. Det foreligger endvidere oplyst, at klageren har påbegyndt en uddannelse som lastbilchauffør, men dette er ikke dokumenteret, ligesom det ikke foreligger oplyst, om uddannelsen nu er afsluttet. Endeligt er det oplyst, at klageren har bestået nogle prøver i dansk. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/75/GJEY
