Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [A] og er muslim af trosretning fra Jowhar, Middle Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han har nægtet at lade sig rekruttere til deres gruppering. Klageren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af selvmordsbomber eller af andre personer, som følge af den generelle, dårlige sikkerhedssituation i Somalia. Endelig har klageren henvist til, at han frygter, at han vil få et dårligt liv, fordi han ikke vil kunne få arbejde eller uddannelse i Somalia. Til støtte for sit asylmotiv har klageren blandt andet henvist til, at hans problemer startede, da hans far blev slået ihjel af al-Shabaab i 2008. I begyndelsen af 2010 blev klageren opsøgt af nogle repræsentanter fra al-Shabaab, imens han arbejdede i familiens landbrug. Al-Shabaab forsøgte her at rekruttere klageren til deres gruppering, hvilket klageren nægtede. Herefter blev han slået i hovedet og på næsen, som brækkede. Landsbyens indbyggere kom til stedet, hvorefter al-Shabaab forlod området. Omkring en måned herefter vendte al-Shabaab tilbage til byen og spurgte efter klageren. Klageren tog derefter ophold hos sin mors veninde ved navn [B], som også boede i landsbyen. Klageren boede hos [B] i omkring otte måneder. I denne periode opsøgte al-Shabaab klagerens mor to gange, hvor de begge gange spurgte efter klageren. I 2011, kort efter klagerens mor var blevet opsøgt anden gang, udrejste klageren af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte i [begyndelsen af sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis. Udlændingestyrelsen vurderede, at klagerens forklaring om sit asylmotiv kunne lægges til grund, selvom klagernes forklaring på visse punkter forekom påfaldende. Styrelsen vurderede tillige, at det på det tidspunkt ville udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at tilbagesende klageren til Somalia. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. I [slutningen af sommeren] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke efter forklaringen for nævnet, at klageren har sandsynliggjort det asylmotiv, han har påberåbt sig. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren har forklaret grundlæggende forskelligt til sine to samtaler med Udlændingestyrelsen. Klageren har således på alle væsentlige punkter forklaret divergerende, herunder om sin kontakt med al-Shabaab, den voldsudøvelse klageren angiveligt har været udsat for, og om hvornår klagerens far blev dræbt. Nævnet kan henvise til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse af 31. august 2017. Flygtningenævnet skal endvidere fremhæve, at klagere har forklaret divergerende som sit ophold i Somalia umiddelbart inden udrejsen. Klageren forklarede således indledningsvist til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2013, at han, efter i begyndelsen af 2010 at være udsat for vold af al-Shabaab, lå syg hjemme en måned. Herefter forklarede han, at han opholdt sig en måned hos sin mors veninde, [B], som også bor i [D], inden han tog til Mogadishu, hvor han opholdt sig en dag inden udrejsen af Somalia. Foreholdt at forklaringen ikke passede med, at klageren også havde forklaret, at han udrejste tidligt i 2011, forklarede klageren nu, at han opholdt sig hos morens veninde i 8 måneder. Til samtalen [i sommeren] 2017 forklarede klageren, at han holdt sig skjult hjemme hos sin mor en måned, inden han tog til Mogadishu, hvor han opholdt sig en til to måneder hos sin moster [C], inden klageren rejste til Tyrkiet. Flygtningenævnet er opmærksom på, at klageren har givet forskellige forklaringer på divergenserne, men finder, at ingen af forklaringerne er overbevisende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ligeledes, at situationen i Jowhar, som klageren har oplyst ligger omkring 2 kilometer fra [D], er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Jowhar er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Jowhar ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse i Somalia som følge af, at han har opholdt sig i Danmark i cirka 6 år. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren var omkring 23 år, da han udrejste, og at han må antages at kunne begå sig i det somaliske samfund. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 5 år og 5 måneder. Klageren har kun begrænsede danskkundskaber og har reelt ikke opnået nogen integration. Klageren har bestået Dansk Prøve 2 og taget enkeltfag på 9. og 10. klasses niveau, ligesom klageren har været på højskole [i et par måneder] af 2014. Klageren, der ved brev [i sommeren] 2017 blev orienteret om, at Udlændingestyrelsen overvejede at inddrage hans opholdstilladelse, har fra [sommeren] 2017 været tilknyttet arbejdsmarkedet, idet han fra denne dato fik timearbejde som rengøringsassistent. Han oplyste i sit § 26-skema, at han [i slutningen af sommeren] 2017 skulle begynde på en tømreruddannelse. Klageren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men han har sin familie i Somalia. Klageren har sund og rask. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Somalia/2018/69/LINB
