Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Kismayo, Lower Juba, Somalia. Klageren har oplyst at tilhøre hovedklanen […] og underklanen [K1]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte herfor har klageren anført, at hans far blev opsøgt af al-Shabaab [i foråret] 2013 i et forsøg på at rekruttere både faren og klageren, men at faren nægtede dette. Al-Shabaab truede klagerens far med, at det ville få konsekvenser for ham, hvis de ikke var klar, næste gang al-Shabaab kom. 25 dage senere vendte al-Shabaab tilbage og forlangte, at klagerens far mødte dagen efter på en politistation styret af al-Shabaab. Da klagerens far ikke mødte op, kom syv personer om formiddagen til klagerens bopæl, hvor de ledte efter klageren og faren. Faren var ikke hjemme, men al-Shabaab tog klageren med sig. Klageren blev kørt til en lejr udenfor Kismayo, hvor han i lejren fik at vide af al-Shabaab, at han skulle være hellig kriger. En dag, hvor klageren var ude at samle brænde sammen med andre unge fra lejren, lykkedes det klageren at flygte hjem til sine forældre. Da klageren kom hjem, var hans far på bopælen. Faren sagde, at klageren ikke kunne blive der, så klageren og hans far tog ophold hos naboer i hver deres kvarter i nærheden. Tre dage senere havde klagerens far arrangeret klagerens udrejse, og klageren blev med en agent sendt til Mogadishu, hvor han opholdt sig i fem dage, før klageren og agenten udrejste med fly til Tyrkiet. Klageren har endvidere oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af [K2]-klanen på grund af en igangværende klankonflikt mellem hans klan, [K1], og [K2]-klanen. Klagerens far og bror er blevet slået ihjel som følge af konflikten. Konflikten har endvidere resulteret i, at klagerens mor og søskende er flygtet til Kenya. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Styrelsen kunne dog ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til al-Shabaab til grund, idet han på væsentlige punkter har forklaret divergerende, herunder blandt andet om, hvorvidt hans tilbageholdelse varede tre dage eller seks måneder. Endvidere bemærkes, at Flygtningenævnet ikke finder, at klageren har sandsynliggjort, at han efterfølgende er blevet omfattet af en påstået klankonflikt. Herefter finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at de nu foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i klagerens hjemområde i Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Betingelserne for inddragelse af klagerens opholdstilladelse er derfor opfyldt. Flygtningenævnet finder endelig ikke, at en inddragelse af opholdstilladelsen, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, vil virke særligt belastende for klageren. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ganske vist har opholdt sig fem år i Danmark, men at han ikke har efter det oplyste har opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, at han ikke har nær familie i Danmark, at han er sund og rask, og at han er født og opvokset i Somalia, hvor han har boet indtil sin udrejse i 2012, og hvor han har søskende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/64/MGO
