Nævnet hjemviste i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Somalia. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra [en by i Mahadaay-distriktet], Middle Shabelle, Somalia. Klageren har oplyst, at han ikke tilhører nogen bestemt klan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren, der indrejste i Danmark i foråret 2010, har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, som har forsøgt at hverve ham og dømt ham til døden. Endvidere frygter klageren at blive efterstræbt af sin plejefamilie. Klageren frygter endvidere, at hans liv ville være i fare i Somalia, fordi han ikke tilhører nogen bestemt klan. Flygtningenævnet stadfæstede i efteråret 2010 Udlændingestyrelsens afgørelse om asyl, hvor nævnet fandt, at klagerens forklaring forekom utroværdig og konstrueret til lejligheden. Efter hjemvisning meddelte Udlændingestyrelsen i foråret 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klageren frygter endvidere, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive slået ihjel af sin plejefamilie, hvis han nægter at lade sine døtre omskære. Han frygter også, at han vil blive slået ihjel, hvis han nægter at lade sine børn rekruttere til eksempelvis al-Shabaab. Endvidere frygter klageren, at han vil blive udsat for repressalier, hvis han modsætter sig at lade sine døtre tvangsgifte. Derudover frygter klageren, at hans ægtefælle og børn bliver tvangsfjernet fra ham, at hans børn bliver udsat for voldtægt, og at han i den forbindelse kommer op og skændes med sin plejefamilie. Det er oplyst, at klagerens tre mindreårige børn har søgt om asyl i Danmark lige før nævnsmødet, under hvilken sagsbehandling klagerens ægtefælle forventes at ville blive inddraget. Under hensyntagen til den nære sammenhæng mellem klagerens nægtelse af forlængelsessag og klagerens mindreårige børns asylsager, herunder de nye, påberåbte asylmotiver vedrørende klagerens mindreårige børn, som klageren har påberåbt sig under samtalen med Udlændingestyrelsen i [slutningen af] 2017, finder Flygtningenævnet det mest hensigtsmæssigt, at disse sager behandles samtidigt. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.” Soma/2018/63/MGO
