Nævnet ophævede i august 2018 Udlændingestyrelsen afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører Hawiye-klanen og er muslim fra [..], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Al-Shabaab, idet han er efterstræbt af militsen. Til støtte herfor har klageren oplyst, at Al-Shabaab angreb hans bopæl [foråret] 2013, og at klageren og hans søn i den forbindelse blev kidnappet. Klageren var tilbageholdt i omkring en måned. Han formåede under sin tilbageholdelse at grave en tunnel, hvorved han flygtede. Klageren udrejste dernæst af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [sommeren] 2013, at klageren er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 med følgende begrundelse: ”Uanset at ansøgers forklaring forekommer påfaldende, finder Udlændingestyrelsen ikke at kunne afvise, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i et asylrelevant modsætningsforhold til Al-Shabaab. Vi har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger omkring menneskerettighedssituationen i Somalia, herunder at ansøger kommer fra et område i Hiraan regionen, der stadig ses kontrolleret af Al-Shabaab.” Flygtningenævnet bemærker, at det i Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2017 om inddragelse af klagerens opholdstilladelse er anført, at opholdstilladelsen er meddelt med henvisning til Udlændingestyrelsens vurdering af, at det på daværende tidspunkt ville udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at tilbagesende klageren til Somalia. Udlændingestyrelsen lagde vægt på de generelle forhold i det centrale og sydlige Somalia på daværende tidspunkt. I Udlændingestyrelsens berigtigelse af [efteråret] 2017 er det derimod anført, at Udlændingestyrelsen nu vurderer, at man ikke kan lægge klagerens forklaring til grund om hans konflikt med Al-Shabaab, selv om Udlændingestyrelsen tidligere vurderede, at man ikke med fornøden sikkerhed kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville stå i et asylbegrundende modsætningsforhold til Al-Shabaab. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om asylmotivet i det væsentlige lægge forklaringen til grund, idet forklaringen på afgørende punkter fremstår sammenhængende og detaljeret. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren har sandsynliggjort sit asylmotiv, således som Udlændingestyrelsen også oprindelig fandt grundlag for i tilladelsesresolutionen af [sommeren] 2013. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at Al-Shabaab angreb klagerens bopæl [foråret] 2013, og at klageren og en af hans sønner i den forbindelse blev kidnappet. Under klagerens tilbageholdelse blev han flere gange udsat for overgreb og beskyldt for at samarbejde med myndighederne, indtil det lykkedes ham at flygte. Klageren har herved sandsynliggjort, at han er efterstræbt af Al-Shabaab, og at det har været nødvendigt for klageren at flygte fra Somalia. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er fremkommet konkrete nye oplysninger om asylmotivet, og at forekommende divergenser i klagerens forklaring må anses for at være af mindre betydning, herunder om klageren har tildækket et hul med sit tøj eller et lagen. Flygtningenævnet finder, at det ikke vil være rimeligt at henvise klageren til at tage ophold et andet sted i Somalia, og nævnet lægger herved vægt på karakteren af klagerens individuelt og konkret begrundede modsætningsforhold til Al-Shabaab. Nævnet finder ikke, at en ændring af de generelle forhold i den centrale og sydlige del af Somalia kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for en inddragelse af klagerens opholdstilladelse i denne konkrete sag. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [sommeren] 2017, som berigtiget [efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/61/KAA