Nævnet ophævede i august 2018 Udlændingestyrelsen afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører Hawiye klanen og er muslim fra [..], Shabella Hoose, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Al-Shabaab, eftersom han er efterstræbt af militsen. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han underviste på en privatskole. Han underviste i matematik og engelsk. Klageren blev flere gange opsøgt på skolen af Al-Shabaab. De sagde, at han skulle holde op med at undervise i engelsk. Klageren blev senere opsøgt i sit eget hjem af Al-Shabaab. Inden klageren åbnede døren, blev der skudt op i luften udenfor. Klageren flygtede gennem sit badeværelse og videre ud af boligen over en mur, hvor han blev skudt i sin højre skulder. Klageren udrejste dernæst af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution af [vinteren] 2013, at klageren er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 med følgende begrundelse: ”Uanset at ansøgers forklaring forekommer påfaldende på en række punkter, og at han ikke har været i stand til at tidsfæste konkrete hændelser, finder Udlændingestyrelsen ikke at kunne afvise, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i et asylrelevant modsætningsforhold til Al-Shabaab. Vi har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger omkring menneskerettighedssituationen i Somalia, herunder at ansøger kommer fra et område, der stadig ses kontrolleret af Al-Shabaab.” Flygtningenævnet bemærker, at det i Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2017 om inddragelse af klagerens opholdstilladelse er anført, at opholdstilladelsen er meddelt med henvisning til daværende asylpraksis, idet Udlændingestyrelsen afviste klagerens forklaring om, at han havde en konkret og individuel konflikt med Al-Shabaab. I Udlændingestyrelsens berigtigelse af [efteråret] 2017 er det derimod anført, at klagerens forklaring om, at han har en konflikt med Al-Shabaab ikke længere kan lægges til grund, selvom Udlændingestyrelsen tidligere ikke med fornøden sikkerhed kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil stå i et asylbegrundende modsætningsforhold til Al-Shabaab. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af klagerens forklaring om asylmotivet i det væsentlige lægge forklaringen til grund, idet forklaringen anses for at være sammenhængende og detaljeret på afgørende punkter. Nævnet finder derfor, at klageren har sandsynliggjort sit asylmotiv, således som Udlændingestyrelsen også oprindelig fandt grundlag for i tilladelsesresolutionen af [vinteren] 2013. Nævnet lægger herefter til grund, at klageren flere gange er blevet opsøgt af Al-Shabaab som følge af klagerens arbejde som lærer med undervisning blandt andet i engelsk. Klageren er blevet forfulgt og forsøgt dræbt af Al-Shabaab, da han ikke ville ophøre med sin undervisning, og det har været nødvendigt for klageren at flygte fra Somalia. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er fremkommet konkrete nye oplysninger om asylmotivet, og at forekommende divergenser vedrørende klagerens præcise angivelser af tidspunkter for Al-Shabaab’s henvendelser til klageren må anses for at være af mindre betydning. Flygtningenævnet finder, at det ikke vil være rimeligt at henvise klageren til at tage ophold et andet sted i Somalia. Nævnet lægger herved vægt på karakteren af klagerens individuelt og konkret begrundede modsætningsforhold til Al-Shabaab, og nævnet finder ikke, at en ændring af de generelle forhold i den centrale og sydlige del af Somalia er tilstrækkelig til at kunne begrunde en inddragelse af klagerens opholdstilladelse i denne konkrete sag. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [efteråret] 2017, som berigtiget ved afgørelse af [efteråret] 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/60/KAA
