Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk ashraf og muslim af trosretning fra [en by i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at han vil blive slået ihjel af al-Shabaab eller klanen Abgal. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev truet af klanen Abgal hver dag. Klageren blev tillige truet af al-Shabaab, fordi hans indtægtskilde var at drive en biograf, der ifølge al-Shabaab var forbudt, idet kvinder og mænd blev samlet på det samme sted. Al-Shabaab brændte hans biograf ned. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om sin konflikt med klanen Abgal til grund, men Flygtningenævnet finder, at konflikten, herunder at klageren er blevet bestjålet og kaldt skældsord, ikke i sig selv kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Særligt vedrørende konflikten med samarbejdspartneren [A] har Flygtningenævnet lagt vægt på karakteren af konflikten, at klageren opholdt sig et år i [byen] efter at [A] frarøvede klageren hans andel i deres fælles bus, samt at konflikten opstod i 2008 og må anses for afsluttet. Det beror således alene på klagerens formodning, at han fortsat står i et modsætningsforhold til [A]. Udlændingestyrelsen har ved afgørelsen af [foråret] 2012 og afgørelsen af [foråret] 2017 tilsidesat klagerens individuelle asylmotiv i forhold til al-Shabaab, og Flygtningenævnet tiltræder, at klageren ikke har sandsynliggjort sin konflikt med al-Shabaab. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at klageren ikke har forklaret om denne konflikt til de norske udlændingemyndigheder, da klageren søgte om asyl i Norge i 2009, og at klageren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Klageren har således forklaret divergerende om blandt andet tidspunktet for, hvornår han etablerede biografen, og klageren har til samtalen [i foråret] 2017 udbygget sin forklaring, idet han forklarede, at han også havde modtaget truende sms’er. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at klageren i en periode på et år uden problemer har kunnet drive en biograf, selvom al-Shabaab angiveligt var klar over, at han drev biografen. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i [byen] ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i [byen] er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de seneste baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [byen] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Ved vurderingen har nævnet særligt lagt vægt på, at klageren, der er statsborger i Somalia, er 35 år og født og opvokset i Somalia, hvor han har boet indtil sin udrejse i [efteråret] 2008. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6 år, har bestået Danskprøve 2, og har haft ansættelse hos [en virksomhed] siden 2015, hvor han har arbejdet mellem 25-37 timer om ugen. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark, har ikke gennemført en erhvervsrettet uddannelse og har ikke engageret sig i foreningslivet i Danmark. Endelig har klageren ingen helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/59
