Nævnet hjemviste i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører [klannavn] og er muslim af religiøs overbevisning fra [bydel] i Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af militsen al-Shabaab, samt at hendes søn vil blive tvangsrekrutteret hertil. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold og problemer i Somalia, som følge af at hun tilhører en minoritetsklan. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle blev bortført af militsen al-Shabaab, men formåede at flygte, hvorefter klageren blev opsøgt af fire personer fra militsen. Hun fik besked på enten at gifte sig med et af deres medlemmer eller at blive slået ihjel ved stening. Klageren indvilligede i at lade sig gifte og fik nogle penge til at købe tøj til brylluppet. Al-Shabaab vendte senere tilbage til bopælen, men det lykkedes dem ikke at finde klageren, som havde gemt sig i en tønde. Klagerens mor fortalte al-Shabaab-medlemmerne, at klageren ikke var hjemme, hvortil hun blev truet med halshugning. Gruppen forlod herefter bopælen. Klageren udrejste af landet omkring to uger senere. Klageren har efterfølgende fået fortalt, at hendes mor har modtaget flere trusler, og at hendes lillebror er blevet slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har endvidere oplyst, at al-Shabaab giver våben til otteårige børn og bruger dem i krig, hvorfor hun frygter, at de vil tage hendes søn. Klageren har til støtte for sit asylmotiv endelig oplyst, at hun som medlem af en minoritetsklan bliver betragtet som en slave uden rettigheder. Under hele sin opvækst har klageren levet i slaverilignende forhold, idet hun er blevet udsat for vold og skældsord. Uden en klan til at beskytte sig frygter klageren således at blive udsat for diskriminerende og nedværdigende behandling. Udlændingestyrelsen meddelte i sommeren 2010 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af afgørelsen, at klagerens forklaring om hendes konflikt med al-Shabaab blev lagt til grund, og at hun således var i en konkret og individuel risiko for at blive likvideret af al-Shabaab ved en tilbagevenden til Somalia. Det fremgår endvidere, at Udlændingestyrelsen ikke fandt grundlag for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Under nævnsmødet har Udlændingestyrelsen indledningsvis fremsat påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling, subsidiært stadfæstelse af styrelsens afgørelse af [dato] 2017 om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen har anført, at man er blevet bekendt med nye oplysninger om klagerens familiære forhold og netværk i hjemlandet, og at der ønskes foretaget en nærmere vurdering heraf, idet klagerens aktuelle civile status vil kunne udgøre et nyt grundlag for asyl. Klagerens advokat har tilsluttet sig Udlændingestyrelsens påstand og oplyst, at klagerens og advokaten er indforstået med at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder efter det anførte om, at Udlændingestyrelsen nu er kommet i besiddelse af nye oplysninger om klagerens forhold, der efter styrelsens fornyede behandling og vurdering af sagen vil kunne udgøre et nyt asylgrundlag, at der er anledning til, at Udlændingestyrelsen får lejlighed til at træffe en ny afgørelse om, hvorvidt klagerens opholdstilladelse skal forlænges. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til Udlændingestyrelsen.” Soma/2018/55/TLNJ
