Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk abgal og muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet klageren har nægtet at samarbejde med dem. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hans klan er i konflikt med en anden klan, og at han frygter de generelle forhold i Somalia, herunder manglende mulighed for at skabe et levegrundlag. Udlændingestyrelsen meddelte den [vinteren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis. Udlændingestyrelsen vurderede, at klagerens forklaring om sit asylmotiv kunne lægges til grund, og styrelsen vurderede tillige, at det på daværende tidspunkt ville udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at tilbagesende klageren til Somalia. Den 18. august 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen ikke fremstår troværdig eller selvoplevet. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren har forklaret divergerende på en række centrale punkter. Klageren har således forklaret forskelligt om, hvordan det foregik, da al-Shabaab tilbageholdt ham og de andre unge mænd. For Flygtningenævnet forklarede klageren, at mændene fra al-Shabaab kom kørende, og nogle kom til fods. Til partshøringssamtalen [i foråret] 2017 forklarede klageren blot, at al-Shabaab ankom i en mindre bil. Klagere har videre forklaret forskelligt om, hvorvidt han modtog træning, mens han var tilbageholdt af al-Shabaab. Klageren forklarede til asylsamtalen [i efteråret] 2012, at der i løbet af de seks dage, han var tilbageholdt, ikke foregik træning eller andre aktiviteter, da der ikke var økonomi hertil. For nævnet har ansøgeren forklaret, at der, hvor han blev tilbageholdt, var et stort sted, hvor man blev trænet, og at al-Shabaab var i gang med at træne mange mennesker, da han fik mulighed for at flygte. Senere forklarede klageren for nævnet, at de trænede om morgenen, og at han kan huske, at de modtog ti minutters træning om morgenen. Endvidere har klageren forklaret forskelligt om, hvor mange personer han flygtede med. For Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at han flygtede sammen med en ældre dreng. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han flygtede sammen med fem andre. Endelig har klageren forklaret forskelligt om, hvorvidt han blev registreret af al-Shabaab. Klageren forklarede til partshøringssamtalen, at han ikke kan huske, om han på noget tidspunkt før eller under sin tilbageholdelse har identificeret sig selv over for al-Shabaab. For nævnet har han forklaret, at al-Shabaab registrerede ham med navn ved ankomsten, og hver morgen kaldte de navnene op. Flygtningenævnet er opmærksom på den tid, der er gået, herunder imellem klagerens forklaringer til Udlændingestyrelsen, men nævnet finder ikke, at den omstændighed kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at der er tale om centrale forhold, som klageren må forventes at ville kunne huske. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at klageren har forklaret afglidende og upræcist om, hvor mange personer der var tilbageholdt på stadion, idet han blot har forklarede, at det drejede sig om mange. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens forklaring fremstår uden detaljer og ikke virker selvoplevet. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har været tilbageholdt af al-Shabaab, og at han som følge heraf vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Selvom Flygtningenævnet havde lagt klagerens forklaring om, at han har været tilbageholdt af al-Shabaab til grund, finder nævnet finder imidlertid ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han har en konflikt med al-Shabaab af en sådan intensitet og personlig karakter, at han opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at klageren ifølge sin forklaring i 2011 blev tilbageholdt af al-Shabaab i Mogadishu, hvor han boede, som led i en generel hvervning, og at han undslap efter seks dage. Nævnet lægger videre vægt på, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han skulle være profileret i forhold til al-Shabaab, idet det som følge af den ovenfor beskrevne divergens ikke kan lægges til grund, at klageren blev registreret af al-Shabaab. Endelig lægger nævnet vægt på dels den tid, der er gået siden tilbageholdelsen, dels ændringen af den generelle situation i Mogadishu siden 2011, jf. nedenfor. Flygtningenævnet finder videre, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som følge af, at den klan, klageren tilhører, er i en konflikt med nogen anden klan. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren ikke personligt er involveret i konflikter med andre klaner, som han i øvrigt ikke har kunnet nævne navnene på. Endvidere finder Flygtningenævnet, at de generelle økonomiske forhold Mogadishu kan føre til, at klageren kan meddeles af asyl i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon¬ventions artikel 3. Flygtningenævnet har i nyere praksis fundet, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Der er ikke ved de seneste baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret siden 2012, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren er født og opvokset i Mogadishu, hvor han boede, indtil han var omkring 19 år. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 5 ½ år. Han har bestået danskprøve 1, og han har haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, idet tilknytningen består i kortere ansættelser med løntilskud eller praktikforløb. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 forklarede klageren, at han siden [primo] 2017 havde været i praktik i en virksomhed, som han ikke huskede navnet på. Klageren har for nævnet forklaret, at han omkring [foråret] 2017 arbejdede en måned for […]. Klageren har ikke gennemført en uddannelse. Klageren er ugift og har ikke børn. Klageren har ikke familie i Danmark. Klageren er ikke aktiv i foreningslivet. Klagerens mor, mormor, to søstre og to svogre bor i Somalia. Klageren har ingen helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/53/SSM
