Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk muslim fra [by], Somalia. Hun tilhører hovedklanen [klannavn], subklanen [klannavn] og subsubklanen [klannavn]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet hun er flygtet fra dem og ikke giftede sig med et af deres medlemmer. Til støtte for sit asylmotiv har klageren forklaret, at al-Shabaab forsøgte at rekruttere hendes tidligere ægtefælle, [A], hvilket han nægtede. [I foråret] 2011 blev de opsøgt af fire maskerede mænd fra al-Shabaab på deres bopæl. Disse mænd fortalte den tidligere ægtefælle, at de ikke længere betragtede ham som en muslim, idet han ikke ville slutte sig til dem, og at han og klageren ikke måtte være gift og bo sammen, eftersom han ikke var muslim. [I sommeren] 2011 begyndte klageren og den tidligere ægtefælle at modtage trusler fra al-Shabaab via SMS. I beskederne stod, at de ikke måtte bo sammen, og at al-Shabaab ville få barnet fjernet, hvis klageren blev gravid. Omkring [sommeren] 2011 blev klageren syg og frygtede derfor, at hun var blevet gravid. Klagerens tidligere ægtefælle flygtede derfor til Mogadishu, og [i sommeren] 2011 tog klageren ophold hos sin mor i [by] for at skjule sig fra al-Shabaab. Efter en uge hos sin mor, blev klageren opsøgt af nogle mænd fra al-Shabaab, der fortalte hende, at hun kunne rette op på sine fejl ved at gifte sig med en mand fra Saudi Arabien ved navn [B], som var kriger og leder for al-Shabaab. De fortalte, at hun skulle gifte sig med [B] om tre dage, og at de ville finde, torturere og slå hende ihjel, hvis hun forsøgte at flygte. Klageren udrejste herefter af Somalia. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin tidligere ægtefælle, idet han mener, at han er far til hendes søn, [C]. Til støtte for dette asylmotiv har klageren forklaret, at hun gik fra ægtefællen i 2014, fordi han ikke boede i Danmark, og de havde fået afslag på familiesammenføring fire gange. I perioden [fra sommeren] 2016 til [slutningen af] 2016 har klageren modtaget trusler på facebook, Skype og SMS fra sin tidligere ægtefælle. Han fortalte, at han vidste, at hun var blevet gravid og derfor ønskede at blive skilt. Han truede hende med, at når hun en dag ville vende tilbage til Somalia, ville han være en del af al-Shabaab, og han ville tage hendes søn fra hende. Efter islamisk lov kan den tidligere ægtefælle gøre krav på klagerens søn, idet sønnen er født, mens de var gift. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men Udlændingestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført, Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse lagde vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring til grund og lægger herved til grund, at hun fortsat er gift med en mand i Somalia og at denne mand har truet med at skade klageren og tage hendes barn fra hende som følge af, at hun har fået et barn med en anden mand. Nævnet kan ikke udelukke, at hendes ægtefælle i Somalia har viljen og evnen til at gøre alvor af sine trusler. Nævnet finder det derfor sandsynliggjort, at klageren og hendes barn ved en tilbagevenden risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2018/52/SHH
