Nævnet meddelte i juni 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er muslim fra [by] i Mogadishu, Somalia. Han tilhører hovedklanen Sheikhal og underklanen Looboge. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han har afslået at samarbejde med dem. Til støtte for sit asylmotiv har klageren forklaret, at han [i sommeren] 2010 blev opsøgt på gaden af nogle personer fra al-Shabaab. De slog ham og forsøgte at få ham til at tilslutte sig al-Shabaab. Klageren blev tilbageholdt i to dage, og i forbindelsen med løsladelsen bad de ham om at tænke over det og vende tilbage til dem med sit svar. En måned senere blev klageren overfaldet og slået af al-Shabaab. I slutningen af 2010 blev klageren på ny opsøgt af al-Shabaab, der førte ham til en træningslejr, hvor han blev udsat for tortur, og de forsøgte at tvinge ham til at gå i krig for dem. Klageren blev løsladt med beskeden om, at han skulle vende tilbage til dem hurtigst muligt med sit svar. Klageren udrejste herefter af Somalia for at undslippe al-Shabaab. Klageren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive udsat for overgreb fra de somaliske myndigheder, idet myndighederne mistænker ham for at have samarbejdet med al-Shabaab. Klageren har til støtte for dette asylmotiv forklaret, at de somaliske myndigheder anklagede hans bror, [A], for at være en del af al-Shabaab og slog ham ihjel. Under sin flugt fik klageren at vide af en ven, at klagerens far var blevet spurgt af en mand, der samarbejdede med myndighederne, om klageren samarbejdede med al-Shabaab, idet denne mand havde set klageren blive taget af al-Shabaab. Under sit ophold i Danmark har klageren talt med sin mor, der har oplyst, at myndighederne har fortalt hende, at hendes søn i udlandet er under mistanke for at samarbejde med al-Shabaab. Han har også talt med sin far, der oplyste, at nogle maskerede unge har opsøgt familiens bopæl og kigget ind af vinduerne. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men Udlændingestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført, at Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og at Udlændingestyrelsen ved sin afgørelse lagde vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Flygtningenævnet finder fortsat ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved sin udrejse fra Somalia var konkret og individuelt forfulgt, og finder ikke, at han har sandsynliggjort, at han overfor al-Shabaab var profileret i en sådan grad, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være forfulgt eller i risiko for overgreb fra dem. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at klageren har fået et barn sammen med sin nuværende somaliske samlever. Nævnet har i samleverens sag har vurderet, at samleveren og deres søn risikerer overgreb i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia, i form af at samleverens ægtefælle i Somalia har truet med at tage klageren og samleverens barn, hvorfor samleveren og barnet har fået ophold i Danmark. Som følge heraf, da klageren har opholdt sig i Danmark i fem og syv måneder, da klageren har været i beskæftigelse på fuldtid i tre og et halvt år, og da han har gennemført danskprøve 2, finder nævnet ud fra en samlet betragtning at inddragelsen må antages at virke særligt belastende for klageren. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af 25. august 2017, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/51/SHH
