Nævnet meddelte i januar 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører [en mindretalsklan], er muslim af trosretning og fra [en landsby i] Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt eller taget som slave af personer fra andre klaner end sin egen. Ansøgeren har videre henvist til, at hun på grund af sit klantilhørsforhold ikke kan leve som et frit menneske, herunder at hun ikke har mulighed for at tage en uddannelse eller gifte sig, og at hun ikke har nogen familie eller andet netværk i Somalia. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun tilhører mindretalsklanen […]. [Klanens] medlemmer udfører slavearbejde, må ikke eje noget og bliver udsat for en generel undertrykkelse af andre klaner. Ansøgerens far blev opsøgt på familiens bopæl af personer fra lokalområdet, som påstod, at han på grund af sit klantilhørsforhold ikke var et godt menneske, at han ikke hørte til i området, og at han derfor skulle flytte. Da ansøgeren var seks år, blev familiens bopæl opsøgt af en gruppe på 7-10 personer, som skar halsen over på ansøgerens far. Ansøgeren flygtede ud af huset sammen med sin mor og sine søskende. Under flugten blev familien beskudt, og ansøgeren så, at hendes yngre bror blev ramt i benet. Ansøgeren skjulte sig under et træ. De ukendte personer tog moren og nogle af ansøgerens søskende med sig. Ansøgeren ved ikke, hvad der herefter skete med familien. Ansøgeren flygtede alene til Hargeysa, hvor hun en mødte en kvinde, der hed [A]. [A] lod ansøgeren bo hos hende. Ansøgeren blev behandlet som en slave, idet hun udførte huslige pligter, passede børn, sov i køkkenet, spiste rester og blev slået. Ansøgeren gik i skole under opholdet i Hargeysa. Efter 8 til 9 års skolegang blev ansøgeren dog smidt ud af skolen på grund af sit klantilhørsforhold. I [begyndelsen af] 2016 udrejste ansøgeren fra Somalia sammen med [A] og hendes børn. [A] havde fået opholdstilladelse som familiesammenført i USA, og ansøgeren havde fået lov til at komme med. Ansøgeren blev væk fra [A] i lufthavnen i Istanbul, Tyrkiet. Herefter rejste ansøgeren alene til Europa. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal finder det herunder tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ansøgeren mistede kontakten med sin mor og søskende, da hun flygtede ud af huset i forbindelse med, at hendes far blev dræbt. Hun har ikke kendskab til mandlige familiemedlemmer eller andet netværk, der kan beskytte hende i Somalia. I Den Europæiske Menneskerettigheds dom af 10. september 2015 i sagen R.H. v. Sweden, er det i præmis 70 anført: ”In the Court’s view, it may be concluded that a single woman returning to Mogadishu without access to protection from a male network would face a real risk of living under conditions constituting inhuman or degrading treatment under Article 3 of the Convention”. Selvom ansøgerens forklaring om, hvordan hun i lufthavnene i Istanbul blev væk fra [A] undervejs til USA og derefter fulgtes med en syrisk familie til Grækenland, forekommer påfaldende, finder Flygtningenævnets flertal ikke grundlag for at fravige det i dommen af 10. september 2015 anførte udgangspunkt. Herefter, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger om enlige kvinder i Somalia, finder Flygtningenævnets flertal således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun i Somalia vil risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter og idet ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få konventionsstatus, meddeler Flygtningenævnet ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2018/5/THV
