Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren tilhører hovedklanen Dir, med subklanen […]. Ansøgerens familieklan er […]. Ansøgeren er sunnimuslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far arbejdede med at sælge benzin. Ansøgeren hjalp til tider faren med arbejdet. Faren solgte benzin til en gruppe ved navn Suufi. Suufi er imod al-Shabaab. Faren modtog mange trusler fra al-Shabaab på grund af hans kontakt til Suufi. En aften, hvor ansøgerens familie spiste aftensmad, eksploderede en bombe. Ansøgerens far og bror blev dræbt, mens ansøgeren blev skadet i benet. Ansøgerens mor tilså ansøgeren. Efter én time kom fem mænd til familiens hus for at hjælpe dem. Tre timer efter eksplosionen modtog ansøgerens mor et telefonopkald på farens mobiltelefon. Personerne, der ringede, sagde, at ansøgeren havde overlevet, og at de ville komme efter ham, fordi han havde solgt benzin til Suufi. Ansøgeren udrejste herefter. Efter ansøgerens udrejse har ansøgerens families bopæl været opsøgt af medlemmer af al-Shabaab, som har spurgt efter ansøgeren. De har i forbindelse med opsøgningen truet ansøgerens mor. Ansøgeren har videre oplyst, at der i Somalia er en tradition for blodhævn, hvorfor ansøgeren frygter, at de personer, som har slået faren ihjel, endvidere ønsker at slå ansøgeren ihjel, så han ikke vil forsøge at slå dem ihjel som hævn på drabet på hans far. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har ved denne vurdering overordnet lagt vægt på, at ansøgeren har fremstået afglidende og ukonkret således, at forklaringen ikke bærer præg af at være selvoplevet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han har forklaret divergerende om, hvornår hans mor er blevet kontaktet telefonisk af al-Shabaab. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at ansøgerens brødre skulle være blevet bortført af al-Shabaab tre år efter eksplosionen, og at dette skulle have sammenhæng med ansøgerens angivelige konflikt. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er konkret og individuelt forfulgt af al-Shabaab navnlig når henses til, at han aldrig har haft personlig kontakt til al-Shabaab og aldrig har modtaget personlige trusler fra dem. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det fremstår usandsynligt, at al-Shabaab skulle ønske at efterstræbe ansøgeren efter, at de havde slået ansøgerens far ihjel, og dermed havde bragt handlen med Suufi-gruppen til ophør. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens hjemby må anses for domineret af al-Shabaab. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette forhold kan medføre en ændret vurdering, navnlig når henses til, at ansøgeren har et klan- og familienetværk i området. Nævnet finder efter en samlet vurdering herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil risikerer forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold i Somalia heller ikke er af en sådan karakter, at det kan føre til beskyttelse efter udlændingeloven § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/48/JHB.
