Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [X] og er sunni-muslim fra byen Mahaas i Hiiran-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Al-Shabab eller af familiemedlemmer til to personer, som klagerens bror, [A], har slået ihjel. Klageren har til støtte herfor forklaret, at han og hans bror, [A], i 2010 blev opsøgt af Al-Shabab, der ville hverve dem, hvilket klageren og hans bror accepterede af frygt. Klagerens far modsatte sig imidlertid, at klageren og hans bror skulle tilslutte sig Al-Shabab. I maj eller juli 2011 blev ansøgerens far dræbt, fordi han nægtede at betale penge til Al-Shabab. Der var tale om penge, som Al-Shabab ønskede at bruge i deres kamp for at beskytte religionen. Klageren havde en hjemmebiograf, hvor han viste indiske og amerikanske film. Efter farens død blev klageren opsøgt af personer fra Al-Shabab, der havde fundet ud af, at klageren fremviste film via sin mobiltelefon. Klageren blev tvunget til at sluge mobiltelefonens memory-kort, ligesom han blev slået med en geværkolbe. Han blev herefter taget med og tilbageholdt i ni dage, hvor han blev udsat for voldelige overgreb. Han blev slået blandt andet ved venstre nyre, hvorfor han blev syg. På den niende dag lykkedes det klageren at flygte. Klageren tog ophold hos sin morbror, og den følgende dag udrejste klageren af Somalia sammen med sin bror, [B]. Efter deres udrejse tilsluttede klagerens bror, [A], sig Al-Shabab. Efter noget tid slog [A] to personer ihjel, der havde været med til at slå klagerens far ihjel. De to personer kom fra store og magtfulde familier og klaner. Familierne tilhører hovedklanen Hawiye og familieklanen Hawadle. Klanen er dominerende i klagerens hjemområde. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia af Al-Shabab vil blive betragtet som udenlandsk spion, fordi han har opholdt sig i udlandet, og at han derfor vil blive slået ihjel. Klageren har endelig henvist til, at han tilhører minoritetsklanen [X], som ikke bliver anset for at være noget værd, og at de, der tilhører denne klan, derfor bliver behandlet dårligt. Udlændingestyrelsen meddelte den 11. december 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men Udlændingestyrelsen har i et internt notat om afgørelsen anført begrundelsen herfor. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er fremkommet med oplysninger i sagen, der sandsynliggør, at klageren har en aktuel og konkret konflikt med Al-Shabab, der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremstår i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at klageren i sin landsby skulle have drevet en biograf, som han vidste, at Al-Shabab var imod. Nævnet har endvidere – ud over de forhold, der er nævnt i Udlændingestyrelsens afgørelse af 13. juni 2017 – lagt vægt på, at klageren og klagerens bror har afgivet forskellige forklaringer bl.a. om, hvornår Al-Shabab senest opsøgte klagerens far forud for, at han blev dræbt, og om klageren var bundet under sin tilbageholdelse hos Al-Shabab. Det forekommer endvidere påfaldende, at klageren ikke kan forklare nærmere om, hvem der dræbte hans far, og som efterfølgende blev dræbt af [A]. Heller ikke klagerens forklaring om en konflikt med Hawiye-klanen/Al Shabab i anledning af, at hans bror har dræbt medlemmer af denne klan, kan lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på de forhold, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af 13. juni 2017. Nævnet har desuden lagt vægt på, at klageren ikke har nævnt en frygt for Hawiye-klanen/Al-Shabab under samtalen den 18. november 2013, men alene at hans bror [A] havde slået nogle mænd fra Al-Shabab ihjel. Klageren har heller ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive anset som udenlandsk spion alene under henvisning til den omstændighed, at han har opholdt sig i udlandet. Den omstændighed, at klageren tilhører en minoritetsklan, kan heller ikke i sig selv begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse, således at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt til grund, at klagerens hjemområde er under indflydelse af Al-Shabab. Flygtningenævnet finder således, at ophold i Al-Shabab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med Al-Shabab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger – herunder EASO Country of Origin Information Report, Somalia, Security Situation, fra december 2017 – om de generelle forhold i Somalia. Nævnet har desuden lagt vægt på, at Al-Shababs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor Al-Shabab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia, herunder hans hjemområde i Mahaas i Hiiran-regionen, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født i 1993 og har haft lovligt ophold i Danmark siden [dato] 2013. Han er født og opvokset i Mahaas i Somalia, hvor han har boet indtil sin udrejse som 18-årig i 2011. Han har bestået Prøve i Dansk 1. Han har ikke under opholdet i Danmark opnået en tilknytning til det danske arbejdsmarked og har ikke gennemført en uddannelse. Hans familiemæssige netværk i Danmark består af en bror og dennes familie. Broderens sag om inddragelse af opholdstilladelse er for tiden under behandling i Flygtningenævnet. Klageren har en morbror i Somalia. Klageren har oplyst, at han lider af migræne, og at han har gener efter at have fået fjernet en nyre efter at være blevet udsat for vold, mens han var tilbageholdt af Al-Shabab. Klageren har endvidere oplyst, at han lider af smerter i benet og brystkassen. Det er oplyst, at højre nyre samt lever og milt ikke er forstørret. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, herunder oplysningerne om de helbredsmæssige forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/45
