Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Ansøgeren blev i sommeren 1997 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, som familiesammenført. Ansøgeren indrejste i Danmark i efteråret 1997. Ansøgeren indgav ansøgning om asyl i slutningen af 2017 i forbindelse med en planlagt udsendelse. Ansøgeren er fra 2007-2017 blevet idømt en række fængselsstraffe samt udvist af Danmark. Ansøgeren er senest i foråret 2017 idømt en tillægsstraf på to måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89, samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, jf. § 26, stk. 1.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er sunnimuslim fra Somalia. Ansøgeren er født i Mogadishu, hvor han boede fra 1986 til 1991, hvorefter han flyttede til Geedo. Ansøgeren rejste fra Somalia til Etiopien i 1995. Ansøgeren tilhører hovedklanen Daarod og underklanen Marehan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter for sit liv på grund af den generelle sikkerhedsmæssige situation. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ikke har nogen tilknytning til landet, idet han ikke har været der, siden han var otte år gammel. Ansøgeren har ikke familie eller bolig i Somalia. Ansøgerens mors og fars familie er udrejst af Somalia. Ansøgeren har en moster, der bor i Somalia, men han har ikke kontakt med hende. Flygtningenævnet finder ikke, at betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 er opfyldt. Nævnet lægger herved vægt på ansøgerens egen forklaring om baggrunden for, at han ikke ønsker at vende tilbage til Somalia. Ansøgeren har således henvist til den generelle sikkerhedsmæssige situation i landet og i øvrigt til, at han ikke har familie eller andet netværk i landet. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren eller hans familie ikke har været udsat for forfølgelse eller overgreb i Somalia fra myndigheder, organisationer, herunder al-Shabaab, andre grupperinger eller privatpersoner. Flygtningenævnet finder efter oplysningerne om, at ansøgeren er født i Mogadishu, og at han i nogle år har haft bopæl i Mogadishu, at ansøgeren skal vurderes i forhold hertil, og at nævnet endvidere skal vurdere, om det må antages, at de generelle forhold i Mogadishu aktuelt har en sådan karakter, at en tilbagesendelse af ansøgeren vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har efter baggrundsoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser blandt andet fra november og december 2017 udtalt, at man ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har nået et sådan omfang, der kan føre til, at enhver, der vender tilbage til Mogadishu risikerer at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysninger, herunder EASO Country of Information Report fra december 2017, finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret siden 2012, og at ændringerne ikke er af helt midlertidig karakter, også selvom forholdene stadig er alvorlige og kan betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af ansøgeren til Mogadishu ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Mogadishu vil være i risiko for konkret og individuel at blive forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/44/LMD
