Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren tilhører hovedklanen Darood, subklanen […], underklanen […], og er sunnimuslim fra Beled Hawo, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive tvangshvervet til al-Shabaab, idet han tidligere er blevet forsøgt tvangshvervet. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet opsøgt af medlemmer fra al-Shabaab tre gange forud for sin udrejse af Somalia i efteråret 2012. Klageren blev opsøgt første gang i foråret 2012, da en dreng afleverede et brev til klageren, der handlede om, at han skulle tilslutte sig al-Shabaab. Efterfølgende blev klageren opsøgt af medlemmer fra al-Shabaab, der kidnappede klageren. Klageren tilbragte omkring to til tre måneder i al-Shabaabs varetægt, før det lykkedes ham at flygte. Flygtningenævnet finder – som Udlændingestyrelsen – at klagerens forklaring om sin individuelle konflikt med al-Shabaab ikke længere kan lægges til grund, idet forklaringen herom er uoverensstemmende, udbyggende og åbenbart utroværdig. Klageren har således forklaret uoverensstemmende om flere helt centrale forhold af betydning for hans oprindelige asylgrundlag, herunder om den kontakt der har været mellem ham og personer fra al-Shabaab. Under asylsamtalen [i slutningen af 2012] har klageren oplyst bl.a., at han blev opsøgt af to medlemmer fra al-Shabaab, mens han under § 31-samtalen [i starten af 2018] har forklaret, at han blev opsøgt af en 12-årig dreng, der overbragte ham et brev. Under asylsamtalen i 2012 har klageren tillige oplyst, at han alene blev opsøgt personligt to gange, og at den tredje henvendelse til ham fra al-Shabaab kom i form af et trusselsbrev. Til § 31-samtalen i 2018 kom klageren med skiftende forklaringer omkring hændelsesforløbet, men endte med at oplyse, at han blev opsøgt personligt tre gange og som noget helt nyt, at han i forbindelse med den tredje henvendelse blev kidnappet af al-Shabaab og frihedsberøvet i to til tre måneder. Den seneste oplysning fra klageren om kidnapningen er ikke overensstemmende med, at klageren under asylsamtalen i 2012 oplyste, at han ikke blev opsøgt af medlemmer af al-Shabaab efter modtagelsen af trusselsbrevet, og at der ikke var en bestemt hændelse, der førte til hans udrejse. Hertil kommer, at klageren tillige har forklaret uoverensstemmende om, hvorvidt han også havde en konflikt med Ehelow Sunna, idet han under asylsamtalen i 2012 oplyste, at han var blevet opsøgt af en person fra denne gruppe, og at han ved en tilbagevenden frygtede at blive udsat for overgreb fra Ehelow Sunna. Under § 31-samtalen og for nævnet har klageren imidlertid oplyst, at han ikke har nogen konflikt med Ehelow Sunna, og at han aldrig skulle have forklaret om en sådan konflikt. Nævnet finder allerede på denne baggrund at måtte forkaste klagerens forklaring om sine individuelle konflikter i Somalia. Tilbage står herefter at vurdere, om der på baggrund af de generelle sikkerhedsmæssige forhold i f.eks. Mogadishu, hvor klageren efter sine seneste oplysninger tog ophold forud for sin udrejse, er grundlag for at undlade udsendelse af klageren, jf. udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundsoplysningerne om de nuværende forhold i Mogadishu i flere afgørelser udtalt, at den generelle vold i Mogadishu ikke har nået et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende aktuelle baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet således, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/41/MAH
