Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en somalisk statsborger. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Ogaden og er sunni-muslim fra Dhobley, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. I 2010 udrejste klageren fra Somalia og flygtede til Sydafrika, hvor UNHCR i 2014 vurderede, at klageren var omfattet af flygtningekonventionen og egnet til genbosætning. Over for UNHCR har klageren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede, at han nemt kunne blive slået ihjel. Klageren har videre henvist til, at han frygtede at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Til støtte for asylmotivet oplyste klageren, at han er født og opvokset i Dhobley-området, hvor hans familie havde dyrehold. I 2006 blev klagerens far dræbt i forbindelse med kampe mellem islamistiske grupper og regeringsstyrker i landsbyen, hvor familien havde bopæl. Da kamphandlingerne fandt sted, opholdt klageren sig udenfor landsbyen, hvor han tog sig af familiens dyr. Klageren var på dette tidspunkt 18 år. Klageren erindrede ikke, at familien havde problemer inden farens død, selvom der var krig i landet. De flygtede dog fra kamphandlinger adskillige gange og var tvunget til at flytte rundt i Dhobley-området for at undgå disse. I 2010 udrejste klageren fra Somalia, fordi den sikkerhedsmæssige situation i landet var forringet. Al-Shabaabs tilstedeværelse på klagerens hjemegn var voksende, og udover at tilegne sig landsbyfolkenes husdyr, forsøgte de at rekruttere dem. Nogle sluttede sig til al-Shabaab frivilligt, andre følte, at de ikke havde noget valg, og nogle blev slået ihjel, fordi de nægtede at tilslutte sig al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren 2014] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 2, som kvoteflygtning. Tilladelsen blev givet i overensstemmelse med daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Til partshøringssamtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret 2017] har klageren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia i dag frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Han har videre henvist til den generelle situation i Somalia, og til at han frygter at blive tvangsrekrutteret af al-Shabaab eller regeringsstyrkerne. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at al-Shabaab tidligere har forsøgt at rekruttere ham. De ringede til ham 2-3 gange og sagde, at hvis han ikke samarbejdede, ville han blive slået ihjel. En enkelt gang fik al-Shabaab en af hans gamle klassekammerater til at opsøge ham. Klageren oplyste også, at personer, der kommer fra Europa eller USA er særligt udsatte, at han ikke har nogen familie i Somalia, og at hans bror, som er syg og bosat i Danmark, fortsat har brug for hans hjælp. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om, at han forud for sin udrejse af Somalia fik ca. tre opringninger eller sms’er fra al-Shabaab, der tillige sendte en af hans gamle klassekammerater med opfordring til at tilslutte sig al-Shabaab, til grund. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klageren aldrig er blevet opsøgt af al-Shabaab, og at hans familie ikke oplevede andre episoder end, at deres dyr en gang blev stjålet i perioden fra 2006, hvor hans far døde og til 2010, hvor familien udrejste. Flygtningenævnet finder, at henvendelserne fra al-Shabaab ikke havde en sådan intensitet og karakter, at der er tale om asylbegrundende forfølgelse. Herefter, og idet det er otte år siden, klageren udrejste af Somalia, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er profileret over for al-Shabaab, eller at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Flygtningenævnet bemærker, at der ikke er belæg for i inddragelsesvurderingen at skelne mellem udlændinge med opholdstilladelse efter § 7 og udlændinge med opholdstilladelse efter § 8. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde i Dhobley uden for Kismayo, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i efteråret 2014], således at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af fact finding rapporter fra september 2015 og marts 2017 (”Country of Origin Information for Use in the Asylum Dermination Process; Report from the Danish Immigration Service’s fact finding mission to Nairobi, Kenya and Mogadishu, Somailia; 2-12 May 2015” og ”South and Central Somalia, Security Situation, al-Shabaab Presence, and Target Gruops”), at Kismayo er kontrolleret af AMISON, men at al-Shabaab har fri bevægelighed uden for byen og kontrollerer landområderne. Kismayo er den nærmeste store by i nærheden af Dhobley. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at det fremgår af de seneste baggrundsoplysninger, at al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis ikke har kontrollen over generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, og at al-Shabaab ikke foretager disse angreb i områder, som de facto har kontrollen over. Flygtningenævnet finder, at disse ændringer – om end forholdene stadig er alvorlige - ikke er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder herefter, at den generelle sikkerhedssituation i Dhobley ikke længere har en sådan karakter, at den indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Dhobley, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren har haft opholdstilladelse siden [vinteren 2014]. Han har bestået dansk prøve 1. Han har ikke opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men har været i praktikforløb to gange og i arbejde med løntilskud i tre måneder, ligesom han under nævnsmødet oplyste, at han for tiden har to måneder tilbage af et forløb med arbejde med løntilskud. Han har ikke nære slægtninge i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af disse forhold, at en udsendelse af klageren til Dhobley ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt. Det ændrer ikke herved, at klageren har en bror og en svigerinde i Danmark.” soma/2018/36/TBP
