Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en somalisk statsborger. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen ajunram og er sunni-muslim fra Masagawaay, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han i 2008 overtog sin mors café i Masagawaay og begyndte at vise amerikanske film samt europæiske og internationale fodboldkampe i caféen om aftenen. I [foråret] 2014 opsøgte al-Shabaab caféen og beordrede klageren til at lukke forretningen, fordi han havde vist film og fodboldkampe. Klageren lukkede herefter caféen. Omkring en måned efter genåbnede han caféen. Kort efter blev han igen opsøgt af al-Shabaab. De ødelagde inventaret i caféen og bortførte klageren til et område kontrolleret af al-Shabaab. Det lykkedes ham at flygte fra stedet om natten. Klageren gik til Ceel Dheer, hvorfra han påbegyndte sin rejse mod Europa. Klageren har ved partshøringssamtalen [i foråret 2017] i Udlændingestyrelsen fastholdt sit asylmotiv. Til støtte herfor har han oplyst, at al-Shabaab har opsøgt hans familie op til ti gange, og at de har sagt, at klageren er vantro, og at hans ægtefælle derfor skal giftes med et medlem af al-Shabaab. [I vinteren] 2015 udtalte et flertal i Flygtningenævnet, at nævnet ikke kunne lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet han havde forklaret divergerende og udbyggende om centrale punkter i asylmotivet, og at klageren derfor ikke havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Et andet flertal af Flygtningenævnets medlemmer udtalte, at det i overensstemmelse med klagerens forklaring kunne lægges til grund, at han kom fra landsbyen Masagawaay, og at byen Galkayo ikke kunne anvendes som internt flugt alternativ for klageren. Flygtningenævnet meddelte herefter klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Den 14. juli 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet tilsidesatte oprindeligt klagerens forklaring om asylmotivet. Flygtningenævnet finder, at der ikke på nuværende tidspunkt er fremkommet oplysninger i sagen, der forrykker grundlaget for det tidligere meddelte afslag. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sine konflikter med al-Shabaab i det hele må forkastes som konstrueret og utroværdig. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i vinteren 2015], således at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt til grund, at Mesagaweyn i Ceel Dheer ditriktet i Galgaduud-regionen igennem længere tid har været under al-Shabaabs kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaabs kontrol. Flygtningenævnet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis ikke har kontrollen over. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Ved vurderingen af denne sag har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på, at klageren har boet i Mesagaweyn i Galgaduud-regionen frem til 2014, og at han fortsat har familie i dette område. Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren må anses som uprofileret. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mesagaweyn i Galgaduud-regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 3½ år, han har ikke opnået en tilknytning til det danske arbejdsmarked og har ikke gennemført en uddannelse. Han har gennemført tre praktikforløb af kortere varighed, men har ikke i øvrigt engageret sig i foreningslivet i Danmark. Klageren har sin hustru, to børn og sin mor i sit hjemområde i Somalia. Klageren har boet i Somalia indtil 2014. Klageren har ingen helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2018/35/TBP
