Nævnet hjemviste i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en somalisk statsborger. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen shiikhaal og er muslim fra Qoryooley, Somalia. Her boede han indtil 1997, hvor hans familie flygtede til Saudi-Arabien. Efter omkring 7 års illegalt ophold i Saudi-Arabien, rejste familien til Syrien. Klageren opholdt sig herefter omkring 7 år i Syrien, hvor han blev anerkendt som flygtning af UNHCR. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede, at han ville have svært ved at finde fred, fordi han havde levet uden for Somalia i mange år. Til støtte for asylmotivet oplyste klageren, at han udrejste af Somalia sammen med sin familie i 1997, og at han ikke kendte årsagen til udrejsen. Til partshøringssamtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret 2017] har klageren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia i dag frygter, at der kan ske ham alt. Til støtte for asylmotivet har klageren oplyst, at han ikke kender Somalia og har en anden mentalitet end sine landsmænd. Han har endvidere oplyst, at han ikke har nogen familie i landet og taler somali på et lavt niveau. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret 2012] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særlig vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af den 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet besluttede at hjemvise sagen med henblik på Udlændingestyrelsens nærmere undersøgelse af § 26 hensynene, herunder omstændighederne vedrørende klagerens indgåelse af ægteskab og eventuelle samliv med en dansk statsborger. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren over for Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er gift med en somalisk statsborger, der på tidspunktet for samtalerne opholdt sig i Etiopien, og at han under sit lovlige ophold i Danmark har søgt om familiesammenføring med denne ægtefælle, hvilket han fik tilladelse til. Klageren har under nævnsmødet oplyst, at denne ægtefælle aldrig indrejste i Danmark, og han har mistet kontakten med hende. Han har således ikke redegjort for dette ægteskabs indgåelse og opløsning. Han har efterfølgende [i efteråret 2017] indgået ægteskab med en dansk statsborger med hvem, han nu venter barn til august. Han har forklaret, at han og hans hustru først er flyttet sammen for tre måneder siden. Det fremgår af opslag i cpr, at ægtefællerne ikke har samme folkeregisteradresse, og klageren kunne ikke under nævnsmødet redegøre for hustruens familieforhold, herunder kunne han ikke redegøre for, hvem hun boede sammen med, og han kendte ikke navnet på hendes mor. Flygtningenævnet finder herefter, at der er behov for at afklare klagerens familiemæssige forhold.” soma/2018/34/TBP
