Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somalier og fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at de somaliske myndigheder vil slå hende ihjel, idet de tror, at hun har samarbejdet med al-Shabaab. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet hun har serveret mad til myndighedspersoner. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i Somalia arbejdede på et spisested, som ofte havde kunder med tilknytning til myndighederne. [I slutningen af] 2011 blev ansøgeren på sit arbejde opsøgt af nogle personer fra al-Shabaab, der ønskede at købe noget mad. Personerne fortalte ansøgeren, at de ikke fandt hendes påklædning passende, og at hun skulle være påpasselig. Nogle dage efter modtog ansøgeren et brev, hvori hun blev truet med, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun ikke ændrede sin påklædning og ophørte med at servere mad til myndighedspersoner. [I slutningen af] 2011 fortalte ansøgeren til nogle kunder fra militæret, at hun havde modtaget et trusselsbrev, og derfor ikke kunne servere mad for dem længere. Soldaterne blev vrede over, at ansøgeren afviste at servere for dem, og de begyndte endvidere at mistænke hende for at samarbejde med al-Shabaab. Ansøgeren blev på denne baggrund anholdt. Ansøgeren var herefter fængslet i 28 dage. Ansøgeren besluttede sig efter sin løsladelse for at udrejse af Somalia. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund men finder, at ansøgerens konflikter dels må anses for afsluttede, dels ikke har en intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Efter ansøgerens forklaring påtalte folkene fra al-Shabaab hendes påklædning og forbød hende at sælge varer og mad til myndighedspersoner. Konflikten fandt sted for mere end 5 år siden, og al-Shabaab har i øvrigt ikke kontrol over Mogadisho længere. Efter at ansøger havde været tilbageholdt af myndighederne, blev hun løsladt uden betingelser, efter at [A] havde garanteret, at hun ikke tilhørte al-Shabaab, og ansøger kunne derefter uden problemer opholde sig i hjemmet og tage sig tid til at sælge sin forretning. Også dette forhold fandt sted for mere end 5 år siden og må betragtes som afsluttet. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren, da hun udrejste af Somalia, havde en asylbegrundende konflikt. Det fremgår af ansøgerens familiesammenføringssag, at hun har forældre, der lever i Somalia. Af partshøringsskema fra [vinteren] 2016 fremgår, at ansøgers farmor lever udenfor Mogadishu. Ansøgeren har efter sin egen forklaring siden 2010 levet alene med sine meget yngre søskende og har været i stand til at etablere og drive en kiosk og et spisested og senere sælge dette. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren har været og fortsat vil være i stand til at etablere og ernære sig i Somalia. Hertil kommer, at ansøgeren fortsat har i hvert tilfælde et familiemedlem nær Mogadishu, og tidligere har fået hjælp af naboer og klanmedlemmer med forbindelser til myndighederne. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ikke har et mandligt netværk i Somalia. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/30/JEA
