Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen Hawiji, underklanen Murursade og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har i forbindelse med sin oprindelige asylsag anført, at han sammen med sin familie har været udsat for gentagne røverier i deres butik. Han har også været tilbageholdt i 1999 af medlemmer af Saleban-klanen. Han har endvidere påberåbt sig de generelle forhold i Somalia. Klageren har i forbindelse med inddragelsessagen som asylmotiv henvist til, at han fortsat ikke kan vende tilbage til Somalia, fordi klageren frygter, at han ikke vil kunne klare sig i Somalia. Klagerens familie er død, og han har ikke andet netværk i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet stadfæstede [i efteråret] 2007 Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse, idet Flygtningenævnet ikke fandt grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder fortsat ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Mogadishu er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Mogadishu er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundsoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser, herunder afgørelser fra januar 2018, udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har nået et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der er ikke ved de seneste oplysninger om forholdene i Mogadishu, herunder klagerens oplysninger om nylige bombesprængninger, ændret herved. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet fortsat, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det lægges til grund, at ansøgeren er født og opvokset i Mogadishu, hvor han har opholdt sig indtil 2002. Det er oplyst, at klageren har opholdt sig i Danmark som familiesammenført i perioden fra [foråret] 2003 til [foråret] 2003, hvor han igen udrejste, og at han herefter har haft lovligt ophold fra 2012. Han blev i 2014 gift med en somalisk kvinde, der efter det oplyste har bopæl i Uganda. Han har ingen familie i Danmark. Klageren har sin svigerfar i Somalia, og har efter det oplyste ikke yderligere i Somalia. Klageren har i [slutning af] 2007 afsluttet et 12-måneders frisørkursus. I perioden fra [foråret] 2012 til [vinteren] 2015 har klageren modtaget offentlige ydelser og derefter har han, indtil [slutning af] 2015, modtaget SU. Han har bestået Dansk 2 i [sommeren] 2014 og matematik niveau g i [vinteren] 2015. Klagerens eneste tilknytning til arbejdsmarkedet består i, at han fra [starten af] 2016 har været selvstændig erhvervsdrivende med egen frisørsalon. Der er fremlagt årsopgørelse fra 2016, hvoraf det fremgår, at klagerens overskud af egen virksomhed udgjorde […] kr. Klageren har ikke fremlagt årsopgørelse eller andre oplysninger om virksomhedens indtægt for 2017. Klageren har ikke deltaget i foreninger eller organisationer i Danmark, og han er sund og rask. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/28/FAM
