Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Rahanweyne og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har under sin oprindelige asylsag som asylmotiv henvist til, at han flere gange er forsøgt hvervet af Al-Shabaab. Hertil kommer, at man som følge af konflikterne i landet ikke kan leve i Somalia. Klageren har i forbindelse med inddragelsessagen henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive tvunget til at slå nogen ihjel eller selv vil blive slået ihjel. Klageren har oplyst, at hans far gerne ville være politikker i landet, men blev slået ihjel. Klageren tror, at hans far blev slået ihjel af politiske årsager af Al-Shabaab. Klagerens onkel blev også slået ihjel, fordi han var politisk aktiv. Klageren frygter derfor, at han også vil blive slået ihjel på grund af blodhævn. Klageren har ikke hus eller familie i Mogadishu, hvorfor han ikke kan bo der. Klageren har under nævnsmødet yderligere oplyst, at nogle venner fra Facebook, har fortalt, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil blive slået ihjel af sin klan. Endelig har han henvist til, at han vil være i Al-Shabaabs søgelys som følge af, at han har opholdt sig flere år i Vesten. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet tog ved nævnets afgørelse [i starten af] 2010 stilling til klagerens asylmotiv i forhold til Al-Shabaab. Nævnet fandt ikke, at klageren havde sandsynliggjort, at han var konkret og individuelt i søgelyset hos Al-Shabaab med henblik på hvervning og fandt således ikke, at han opfyldte betingelserne for at få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet finder fortsat ikke, at der er grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden til Mogadishu vil være i Al-Shabaabs søgelys, hverken som følge af det oprindelige asylmotiv, men heller ikke som følge af, at han har opholdt sig i Vesten i flere år. Nævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren risikerer at blive dræbt af sin klan, hvis han vender tilbage til Mogadishu. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren først under nævnsmødet har omtalt dette, ligesom han ikke nærmere har redegjort for baggrunden for, at hans klan skulle ønske at dræbe ham. Klageren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i flere sager tiltrådt, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Mogadishu er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige forbedret, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet fortsat, at dette er tilfældet, således at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og opvokset i Somalia og har boet i Mogadishu indtil sin udrejse i 2009. Han har efter det oplyste ingen nære familiemedlemmer i Somalia. Han har haft lovligt ophold i Danmark siden 2012 og har bestået Dansk 2, ligesom han efter det oplyste har gennemført 9. klasse. Han har siden sommeren 2016 arbejdet som rengøringsassistent. Den første tid få timer ugentligt og siden [sommeren] 2017 i 30-37 timer ugentligt. Han taler noget dansk. Han har ingen familiemedlemmer i Danmark, men har under nævnsmødet oplyst, at han er forlovet med en herboende somalisk kvinde, og at parret skal giftes i [sommeren] 2018. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af hans opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/26/FAM
